torsdag den 20. november 2008

Kapitel 1.5 Kassens blå bog


Købmandsforretningen på Brønsholm Kongevej 9 - 11, hvor Sygekasse formentlig havde til huse fra 1852 - 1920.
Foto fra omkring 1925 - Fredensborg Arkiverne.


1.      Peder Jensen, født 1818,købmand i Brønsholm, stifter (1852) og formand for Sygekassen.

2.      Johannes Fr. Heitzmann: født i 1852, død i 1926, var formand for Sygekassen fra 1891 til 1919.

 

 

Den 3. Februar 1926

 

Hørsholm

                                                                                                                                             Dødsfald.

 

Skomagermester Johs. Heitzmann, Brønsholm, er afgaaet ved Døden, 74 Aar gammel.

Skomagermester: Heitzmann var født i Ramløse, men kom allerede som 21-aarig til Brønsholm, hvor han nogle Aar efter, i 1878, grundlagde sin egen Forretning.

Han blev hurtig en anset og agtet Mand her paa Egnen, og der blev paa forskellige Omraader gjort Brug af hans Evner og Arbejdskraft. Fra sin tidligste Ungdom var han interesseret i konservativ Politik, og han sad i en lang Aarrække i Bestyrelsen for Konservativ Forening for Karlebo Sogn ligesom han var Sogneraadsmedlem fra 1909-13. I 1889 var han blevet indvalgt i Bestyrelsen for Brønsholm Sygekasse, og allerede 1891 blev han Sygekassens Formand, et Hverv han bestred til alles Tilfredshed, til han i 1919 trak sig tilbage.  (7)

3. J. P. Hetmar bestyrelsesmedlem i Sygekassen fra ?  Hetmar foreslår sammen med sin far Stifteren af Sygekassen, at Sygekassen bliver statsanerkendt, straks efter sygekasselovens vedtagelse i 1892(3). Derfor antager jeg, at han er medlem af direktionen på daværende tidspunkt. Efter anerkendelsen er han i en årrække både bestyrelsesmedlem og kasserer for Sygekassen. Som kasserer tiltræder han den 1. januar 1900 og fratræder i oktober 1920. Hetmar har derudover lavet regnskaberne til kassens 50, 60 og 70 års dag (se 3 og 4). Derudover har han skrevet flere sange til Kassens fester. I begyndelsen optræder Hetmar som Jens Peter Pedersen og sidst i perioden som J. P. Hetmar. Hans er født i 1850. Ved folketællingen i 1901(9) bor han sammen med sin far på adressen Brønsholm Kongevej 9 - 11. Fordi Sygekassens kontor skifter adresse, da Hetmar fratræder som kasserer i 1920, skønner jeg, at Sygekassen har haft kontor på Hetmars adresse i perioden 1852 - 95.
opdateret 28-11- 2008