J. P. Hetmar skriver i ”Brønsholm Syge- og Begravelseskassers Virksomhed i Anledning af Selskabets 60-aarige Jubilæum”:(3)
”Aaret 1852 sluttede med et Medlemsantal af 112, dette Antal voksede stadig til 31. Marts 1869, hvor Kassen naaede sit højeste Medlemsantal, nemlig 1735 Medlemmer.
En Fejl, som blev begaaet straks ved Stiftelsen, var, at Bidraget (kontingentet), som dengang var 8 Skilling maanedlig, hvorfor ydedes en Pengehjælp af l Rigsdaler (2 Kr.) om Ugen i Sygehjælp og 8 Rigsdaler (16 Kr.) i Begravelseshjælp, kunne betales bagud, saaledes at Medlemmerne kunde staa til Restance med 3 Maaneders Bidrag og dog hæve Sygehjælp i denne Tid, hvorefter de kunde lade sig udskrive uden at betale Restancen. Denne Ordning, som med enkelte Ændringer vedvarede til 1894 for Sygekassens Vedkommende og til 1900 for Begravelseskassens Vedkommende, bar kostet Kassen 2458 Kr. 50 Øre, idet Tabet for udskrevne Medlemmer udgør denne Sum.
En anden Fejl var, at Syge- og Begravelseskassens Regnskaber førtes samlede, i Stedet for hver for sig, og at der kun betaltes Bidrag til Begravelseskassen, naar der var Medlemmer, som skulde have Begravelseshjælp.
Dette Bidrag ophævedes da med 4 Skilling pr. Medlem til hvert Lig, og det indkomne tilligemed ovennævnte 8 Rigsdaler udbetaltes som Begravelseshjælp, hvoraf Følgen blev, at slet ingen Formue samledes i denne Kasse, hvilket var en absolut Nødvendighed til Imødegaaelse af en Tid, hvor Dødeligheden paa Grund af Medlemmernes højere Alder absolut vilde stille større og større Krav til Kassens Ydeevne.
Medlemmerne vilde ikke høre eller forstaa, at nogle Tusinde Dalere var grumme lidt til saa mange Medlemmer, men de har, desværre for dem selv, senere maattet erkende, at det ikke var til Efterkommerne, de skulde samle Penge, men at de selv kunde haft god Brug for en større Sum. Man kan forresten endnu den Dag i Dag høre Medlemmer ytre, at det er meningsløst at samle Formue, men Bestyrelsen kan nu lettere end den Gang overbevise saadanne om, at Formue ej nødvendig.
I Begyndelsen af Kassens Virksomhed var Begravelseshjælpen kun ringe, saaledes i 1853 kun 38 Rigsdaler til 3 Lig, men efterhaanden som Medlemsantallet steg, blev Hjælpen stadig større, saa at den i 1860 var over 60 Rigsdaler. Det vedtoges nu paa Generalforsamlingen i Januar 1861, at Hjælpen ikke maatte overstige 60 Rigsdaler, det overskydende Beløb af de erlagte 4-Skillinger skulde henlægges til et Fond til Alderdomsunderstøttelse.
Stifteren, P. Jensen, var en stærk Modstander af, at Hjælpen sattes til 60 Rigsdaler, han foreslog at blive ved 50 Rigsdaler og at henlægge det overskydende til Fonden, da han indsaa, at Kassen i Fremtiden ikke kunde bære saa stor Udgift, men han overstemtes - til stor Skade for Kassen. Naar til foranstaaende saa kom, at Ligantallet, som i 1869 naaede op til 28 - hvilket dog ikke med et Medlemsantal af 1651 var stort - saa begyndte Medlemmerne at knurre over det store Ligbidrag, som for det Aar udgjorde 1 Rd. 16 Sk., og en Del lod sig udskrive, naturligvis med Restance, hertil kom, at Tilgangen begyndte at aftage, dels paa Grund af at Bidraget nu steg, og dels fordi konkurrerende Kasser rundt omkring stiftedes, hvori de yngre indtraadte, medens Kassen beholdt sine gamle Medlemmer.
Dog gik Kassen endnu fremad, indtil den i 1887 havde et Ligantal af 45. Det blev nu nødvendigt at forlade den gamle Ordning med Betaling pr. Lig, og kræve fast Bidrag pr. Medlem aarligt, hvilket blev besluttet ved Generalforsamlingen i Januar 1888, hvor Bidraget fastsattes til 2 Kr. aarligt til Sygekassen og til 5 Kr. aarligt for en Begravelseshjælp af 100 Kr. og til 3 Kr. for en Hjælp af 60 Kr.”(3).
Fra 9/9 1881 til 31/12 1892 skænker Fru Hage, Nivaa 100 kroner om året til Selskabet. Midlerne omtales som Fru Hages Legat (3 og 4). Familien Hage, Nivå er i blandt andet kendt for sin filantropiske virksomhed (se endvidere fester).
I forbindelse med statsanerkendelsen af Sygekassen bliver Sygekasse og Begravelseskasse adskilt d. 1. juli 1894. På dette tidspunkt ejer Selskabet i alt kr. 14.493,54 (3 og 4)
”I 1889 var Skomager Heitzmann, Brønsholm blevet indvalgt i Bestyrelsen for Brønsholm Sygekasse, og allerede 1891 blev han Sygekassens Formand, et Hverv han bestred til alles Tilfredshed, til han i 1919 trak sig tilbage. ” (7)
