fredag den 21. november 2008

Kapitel 1.4 Fester

”Da Kasserne kunde fejre sin 25-aarige Bestaaen, havde Hørsholm Distrikts økonomiske Selskab foranstaltet en Festivitet, hvortil, paa Iniativ af D'Hrr. Godsejer T. Hage, Nivaagaard og Kammerraad Christensen, Hørsholm, var indbudt 200 Medlemmer til et Fest­maaltid paa Hørsholm Hotel, ved hvilken Lejlighed der overraktes Stifteren, Købmand P. Jensen, en Sølv Vin­kande med Inskription, skænket af det økonomiske Sel­skab, ligesom han ogsaa af Amtmanden blev dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.” (3)

 I anledning af samme fest skriver i avisen Fædrelandet mandag den 3. december 1877:

 (Kilde og afskrift, Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv (5))

 

ET JUBILÆUM

En smuk Festlighed afholdtes i løverdags på Postgården i Hørsholm for HØRSHOLM DISTRIKTS SYGE- OG BEGRAVELSESKASSE, som i år kunde fejre sin 25 årige Fødselsdag.

Det er Landets største Sygekasse, hvis Medlemmer alle ere Almuemand, som uden Hjælp af nogen art have stiftet og bestyret deres Kasse godt i de forløbne år. Det er navnlig Foreningens stifter og mangeårige formand P. JENSEN af Brønsholm, hvis iver og udholdenhed har overvundet de mange Vanskeligheder, Sagen har haft af kæmpe med, og han modtog derfor i Dagens anledning talrige vidnesbyrd om tillid og anerkendelse.

Kl.7 samledes Indbyderne, beboere af Hørsholm og Omegn, med de talrige Indbudne. Efter Folketingsmand J. Hage havde udbragt et Leve for H. M. KONGEN, hvis Hjerte altid var åbent for nød og trang, og hvis Hånd overalt søgte at afhjælpe den, et leve, som bevaredes med 9 begejstrede Hurraråb, udviklede Kammerraad CHRISTENSEN af Hørsholm Betydningen af Virksomheden, der nu i 25 år har været til gavn for den arbejdende Klasse i Distriktet. Ikke alene Hjælpen i Sygdomstilfælde, men den spore til Sparsommelighed og Orden og den Øvelse i Selvstyrelse, der herved var udviklet, havde sin store Betydning, når der arbejdedes så alvorligt, som her.

Folketingsmand HAGE talte derefter for Formanden P. JENSEN, hvem Sagens fremgang væsentlig skyldtes, og efter endt tale overrakte Amtmanden. Grev SCHULIN, denne DANNEBROGSMÆNDENES ÆRESTEGN og bevidnede ham H. M. KONGENS tilfredshed med hans udholdende og opofrende Virksomhed.

Efter at folketingsmand HAGE derefter fra Deltagerne i Festen og andre Beboere i Hørsholm Distrikt havde overrakt P. JENSEN en smuk Sølvkande til Erindring om de 25 år, og denne havde modtaget talrige Vidnesbyrd om sine Medborgeres anerkjendelse, gik man til de rigeligt forsynede Aftensborde, som vare dækkede i Postgården mange store Værelser.

Omtrent kl. 8 ½ samledes man atter i Festsalen, hvor Punch, Kage og Cigarer var tilstede i overflødig Mængde, og en række fædrelandske og personlige Skåler vexlede mellem hverandre, kun afbrudt af Musik og Folkesange, foredragne af "den gamle" Studenterkvartet, som havde den Tilfredsstillelse i høj grad at påskjønnes af tilhørerne. Kl. 11 skiltes man ad i en glad og løftet Stemning. 

"ved Kassernes 40 aarige Bestaaen blev ved en Deputation overbragt Stifteren et Skrivebord med en sølvplade med Inskription, hvortil der var indsamlet frivillige bidrag blandt medlemmerne." (3) 

Opdateret 26-12-2008