lørdag den 22. november 2008

Brønsholm Sygekasse: Indledning

Da jeg støder på fane og dirigentklokke fra Brønsholm Sygeforening, begynder jeg at søge viden om foreningen. Inskriptionen på klokken viser, at året 1952 var året, hvor foreningen holder sit 100 års jubilæum. Relativt hurtigt står det klart, at genstandene har forbindelse til Brønsholm Sygekasse. At kassen er stiftet  så tidligt og ”på landet” gør mig nysgerrig. Jeg har jo læst: ”Omkring 1860 blev de første sygekasser oprettet af små lokale foreninger, der gennem medlemskontingent skule sikre hjælp til læge, medicin og hospitalsophold i sygdomstilfælde. Sygekasserne overtog derved den hjælp, de enkelte håndværkerlaug hidtil havde ydet sine medlemmer ved sygdom og dødsfald. Denne hjælp ophørte, da laugene forsvandt med næringslovens ikrafttræden i 1862. Som et levn fra Laugstiden blev sygekassen ofte tilknyttet bestemte fag eller en særlig stor arbejdsplads. Da fagforeningerne kom til i 1880-erne, blev der knyttet sygekasser til mange af dem.”(Sygeplejens udvikling og kulturhistoriske baggrund af Inger Gøtzsche og Karen Nygaard (8)). Det gør Brønsholm Sygekasse til en de ældste i Danmark oven i købet en usædvanlig en.

Det undrer mig, at Kassens historie ikke er skrevet. Kassen er en offentlig virksomhed. Hvad der også undrer mig er, at hovedparten af kassens arkivalier befinder sig på Landsarkivet for Sjælland og ikke på Fredensborg (Kommunes) Lokalhistoriske Arkiv. Kassen er en kommunal virksomhed.

Sporerne efter Brønsholm Sygekasse får mig til at tænke på oprydninger i forbindelse med flytninger eller dødsfald. Situationer, hvor jeg har haft noget i hånden, der er for godt til at smide ud og ikke passer ind i interiøret. Hvad gør man så? Nogle vælger at aflevere det til et arkiv. Materialet på arkiverne er ufuldstændigt.

De arkiver jeg kommer på er hverken støvede eller kedelige, men fyldt med mennesker som giver en kundebetjening, der kan gøre enhver privat erhvervsdrivende misundelig. En stor del af materialet kan imidlertid ikke lånes med hjem og studeres som en biblioteksbog. Det er overordentlig tidskrævende at arbejde med fx en håndskreven protokol på digitale fotos. Selvom håndskrifterne til tider er vanskelige at læse, opnår jeg en følelse af, at lære menneskene bag nærmere at kende.

Der er forunderlige ting i kilderne fx at medlemmerne kunne låne apparater til at kurere eller lindre deres sygdomme. Dette og meget mere vil fører for vidt, at undersøge nu. Denne undersøgelse er der afgrænset til det som er og bliver til Brønsholm statsanerkendte Sygekasse.

Det er en i gangværende undersøgelse af en af Danmark ældste sygekasser.

        Hver periode bliver skrevet over samme skabelon. Hvis der i en periode ikke er oplysninger om fx medlemstallet, vil det ikke blive nævnt. Interessant materiale, som ikke passer ind i skabelonen, vil få særlige afsnit.

        Kilderne vil blive kommenteret og fremgå af afsnittet henvisninger.

        Såfremt et indlæg opdateres, vil dette fremgå.

        Efterlysninger af informations- og billedmateriale bringes sidst i indlæggene.

        Er du interesseret i at deltage i arbejdet, så skriv!

        Det er samtidig et forsøg med bloggen som form for offentliggørelse. Den gratis form er valgt, fordi antallet af læsere af lokalhistorisk stof, traditionelt er lavt. De forskellige perioder vil få tildelt et kapitel indlæggene i kapitlet vil blive nummeret. Derved er det muligt, at læse stoffet i rækkefølge.

fredag den 21. november 2008

Kapitel 1.1 Brønsholm Sygekasse 1852 – 1894

Stiftelsesdokumenter fra 1852 (2)

Perioden: går fra stiftelsen i 1852 til januar 1895, hvor kassen bliver statsanerkendt.  Som konsekvens af statsanerkendelsen får kassen en ny struktur og er ikke længere herre i eget hus. Da dette tidspunkt er Sygekasseinspektoratet vigtig faktor i Kassens liv.

- en af Danmarks ældste Sygekasser: Brønsholm Sygekasse.

Brønsholm ligger i Kokkedal i Fredensborg Kommune på grænsen til Hørsholm i Nordsjælland. Brønsholm hører til Karlebo Sogn. I en del år deler Karlebo Sogn og Karlebo Kommune grænser.

Kassen er stiftet d. 29. august 1852. ”Anledningen til Stiftelsen var, at en Husmand i Brønsholm laa meget længe syg i Vinteren 1849, og det gav Stifteren (P. Jensen, købmand i Brønsholm og formand for Sygekassen) Ideen til at oprette en Kasse til gensidig Støtte under Sygdomstilfælde; men da Stifteren igen blev indkaldt til Krigstjeneste i 1850 blev Sagen, om ikke glemt, dog opsat til Hjemkomsten 1851 og da dengang ingen saadanne Kasser fandtes, hvoraf Eksemplet kunde tages, blev Ideen først realiseret i 1852.” Således skriver Købmand, mangeårige kasserer og bestyrelsesmedlem J. P. Hetmar i det rigt kommenterede regnskab, som Kassen, lader trykke i anledning af sin 60 års dag. (Brønsholm Syge- og Begravelseskassers Virksomhed i Anledning af Selskabets 60-aarige Jubilæum(3)).

Brønsholm Sygekasse skifter navn, formål og organisation gennem tiden.

Allerede i 1853 beslutter Kassen nye vedtægter, gældende fra januar 1854 (1). Vedtægterne erstatter alle vedtægter i stiftelsesdokumentet. Disse vedtægter er i modsætning til Stiftelsesdokumentet i så god stand, at alt kan læses. Kassens bliver statsanerkendelse i 1894 fører til en opdeling af kassen i midten af 1894. 

Vedtægterne fra 1854 viser at Kassen er stiftet som et interessentselskab med nedenstående organisation.

 

Generalforsamling:

6

Kvartalsmøde:

6

Direktionsmøde:

6

Formanden:

6

Viceformanden:

6

Repræsentanter1):

6

Interessenter:

 

1) Mellem møderne opkræver repræsentanten kontingent, tager imod indmeldelser og melder beslutninger ud til interessenterne i sit område. Kontingent m.m. formidles til formanden.

 

Kapitel 1.2-1 Vedtægter gældende fra januar 1854:

Disse vedtægter præger sygekassen i generationer og er nøgle til forståelse af de samtidige kilder.

I formålsparagraffen har kassen fået navn: ”det forenede Syge- og Begravelsesselskab, stiftet den 29de August 1852 for Hirschholm (Hørsholm) District og Omegn”. Optagelsesområdet ændres fra i Karlebo Sogn Hirschholm District til Hirschholm District og omegn. Dvs. at det området er gjort betydeligt større.

Medlemskredsen udvides fra husmænd, indsiddere (en som bor til leje) og tjenstetyende i stiftelsesdokumentet til alle.  

Forening er nu et interessentskab, og medlemmerne interessenter.

Den årlige generalforsamling er selskabet øverste myndighed. På generalforsamlingen beslyttes vedtægtsændringer og tillidsfolkene vælges med stemmeflerhed.

Qvartalsmøde og Directionsmøde kan bedst sammenlignes med bestyrelses– og forretningsudvalgsmøder. Antallet af direktionsmedlemmer er 5, medens antallet af repræsenter varierer med antallet af interessenter (se repræsentanter).

Bestemmelserne om directions- og qvartalsmøderne indeholder rige muligheder for medlemmerne for at korrigere fejl.

Formanden står for Selskabets daglige drift. Et arbejde der omfatter alle ind- og udbetalinger, at føre regnskab, at føre div. protokoller herunder referater af møder. Desuden fungerer han som et anker i Selskabets kommunikation. Formandshvervet er lønnet, ”hvorfor han tilstaaes et honorar ved Valget, som udbetales ved hans Aftrædelse i Næste Generalforsamling efter aflagt Regnskab.”

(Kapitel 2 § 6)

Viceformandens hovedopgave er at hjælpe formanden; ved at føre kontrabøger (kontrol af regnskab), assistere ved sygdom og kontingentopkrævning.

Repræsentanter betragtes som temporære inkassatorer.” Enhver Repræsentant anmoder de i hans District hørende Interessenter ikkun én Gang Contingentets Betaling og det den 1ste i hver Maaned.” Repræsentanten fører en regnskabsbog, som overdrages til hans efterfølger, efter Direktionen har foretaget en nøjagtig gennemgang.

Repræsentanterne deltager i qvartalsmøderne, hvor hver repræsentant har en stemme ved Votering. En interessent kan vælges til repræsentant, når han har været betalende interessent i 3 måneder.

Andre:

Vedtægterne henviser flere steder til Selskabets læge.

Tvistigheder:

De uoverensstemmelser, der måtte opstå mellem en repræsentant og en interessent behandles på førstkommende direktionsmøde: ”Kan Sagen ikke afgøres derved, henvises til Rettens Domstol.” I bestemmelsen refereres til repræsentanternes funktion som inkassatorer (Kapitel 3).

Kontingent:

I 1854 er kontingentet 8 skilling om måneden (Skilling er en ældre møntenhed I Danmark blev den afskaffet i 1874).

Hvordan bliver man medlem:

” Optagelse i Interessentskab skeer hver Maaned den 1ste hos en af Repræsentanter eller Directions-Medlemmerne, hvorved fremlægges de behørige Beviser efter §§ 4 og 5 og betales:

Som Indskud 8 Skilling

Som Maaneds-Contingent 8 Skilling

For Love og Police 8 Skilling” (Kapitel 1 § 10).

 Straks efter modtagelsen af penge m.m. udsteder Formanden policen til den nye interessent.

Hvem kan blive medlem:

”Enhver, naar han er over 12, men ikke over 50 aar, kan blive interessent, dog undtages den sig Anmældendende (ansøger), som er behæftet med indvortes Svaghed, der sandsynlig har en langvarig og incurabel Sygdom, samt tidligere Død til Følge.” For at bevise sin Alders Rigtighed udkræves Døbeattest eller begrundet Vidnesbyrd, og i henseende til Sundhedens Tilstand en Læges Vidnesbyrd.” (Kapitel 1 § 4 og § 5)

Hvem kan ikke blive medlemmer:

Udover børn,  gamle og alvorligt syge kan mennesker på offentlig forsørgelse ikke optages.

Hvem bliver smidt ud?

I 1854 kan man ikke både være under Fattigvæsenets behandling og medlem af Syge - og Begravelseskassen. ”Interessenter som træde under Fattigvæsenets Behandling, kunne udskrives af Interessentskab med en udbetaling af Contingentets Halvdel for et Aar, naar han ikke tidligere havde nydt nogen hjælp i Sygdomstilfælde. Men finder Directionen det hensigtsmæssig at yde videre hjælp til den paa en saadan Maade i Trang kommende Interessent, retter denne Assistance sig efter Fondets Beskaffenhed og Directionens eget Skøn, dog om muligt efter § 17.”

Personer, der ikke har betalt kontingent i 3 måneder, kan ikke forsat være interessenter.

Endelig kan interessenter, som har givet urigtige oplysninger ikke være medlemmer. ”Interessenter, som ved urigtig Angivelse af Alderens Vidnesbyrd, eller ved Sundhedsattestens Urigtighed have sneget sig til Assistance (Pengehjælp) af Interessentskabets Fond, nyder ved første og andet Forhold ingen Erstatning for det betalte Contingent; men udslettes i næste Directionsmøde, naar samme ham overbevises.” (Kapitel 1 § 6)

Ydelser:

I vedtægterne fra 1854 skelnes mellem tre former for ydelser:

Pengehjælp ved sygdom.  På dette tidspunkt koster alt penge: at gå til lægen, at ligge på hospital, at få medicin, at modtage sygepleje o.s.v.. Sygdommen skulle være anmeldt til en repræsentant og dokumenteret af en læge. Pengehjælpens størrelse er afhængig af, hvor længe man har været medlem. ”Efter Indtrædelsestiden af 3 Maaneder udbetales 3 Rigsdaler ugentlig. Efter Indtrædelsestiden af 4 til 6 Maaneder 4 Rigsdaler ugentlig. Efter Indtrædelsestiden af 7 til 12 Maaneder 5 Rigsdaler ugentlig, og efter Indtrædelsestiden af 12 Maaneder og derover 6 Rigsdaler ugentlig.” (Kapitel 1 § 16).

Man kan låne apparater til at kurere eller lindre sygdom. Også i disse tilfælde kræves lægeattest.

Begravelseshjælp: ”Naar en Interessent ved Døden afgaar, og Præste- eller Lægeattest om Dødsfaldets Rigtighed er forelagt Formanden udbetales imod Policens Aflevering og siste Qvittering, . … til hans Arvinger den bestemte Begravelsesportion inden 48 Timer.” Om begravelsesportionerne: ”Naar en Interessent i en Alder af 18 til 50 Aar ved Døden afgaaer, udbetales efter § 15 fra 8 til 10 Rigsdaler, men i en alder fra 12 til 18 Aar fra 6 til 8 Rigsdaler, samt 4 Skilling for enhver Interessent.” (I kapitel 1 § 15 og § 22).

Hvad kan man ikke få!

I vedtægterne opremses en lang række forhold, hvor pengehjælp ved sygdom ikke kan udbetales. Vigtigst er den øvre grænse på 12 uger. Direktionen kan dog skønsmæssigt afvige herfra under forudsætning af, der er penge i ”kassen”.

Interessant er også. ”Sygdomme eller Saar, som er opstaaet ved lidenskabelige Forhold, f. Eks. Slagsmaal, Drukkenskab, Umoralitet, tager Interessentskabet ikke i Betragtning.” (Kapitel 1 § 18)

Kommunikation:

I vedtægter fra 1854 er det forunderligt at læse, hvordan kommunikationen er foregået uden telefon, internet og aviser. ”Directionen bestemmer Dagen og Lokalet til Generalforsamlingen, giver Repræsentanterne de fornødne efterretninger ved sidste Maanedsmøde og gjør Interessenterne ved en Placat bekjendt med de Forhandlinger, som skal foretages, samt henviser til Orden.” (Kapitel 2 § 9 ).  At indkalde til en generalforsamling på en plakat, kan meget vel være en fremgangsmåde, Kassen benytter til op i 1900 tallet. Idet min søgen efter annoncer og omtale af Kassen i Hørsholm Avis i 2 år, hvor der er store begivenheder ikke gav resultater. I 1900- tallet findes en del referencer til annoncer i Forhandlingsprotokollen for 1895 -1922 (6).

Under afsnittet beslutninger oplyses, hvis en beslutning ændrer vedtægterne, fører formanden denne til protokols, skriver den af, for repræsentanterne kan melde beslutningen ud til interessenterne ved kontingentopkrævningen.

I kapitlet om repræsentanterne står bl.a. et beslutningsforslag til et qvartalsmøde kun kan vedtages, hvis det har cirkuleret blandt repræsentanterne.

I omskreven form er der regler, som kunne gælde i 2008 fx. ”Enhver Repræsentant fremfører sømmeligen sine Tanker og henvender sig til Formanden, som paalægger de andre Talende Taushed saalænge; siden taler Enhver i den Orden, som Formanden Bestemmer. Samme Bestemmelser ere gjældende for samtlige Interessenter i en Generalforsamling.” (Kapitel 3 § 4)

Økonomi:

Der er en vilje til at strække midlerne mest mulig uden Selskabet kommer i økonomiske vanskeligheder. ”Naar Fondets Summa overstiger 50 Rigsdaler, besørges den øvrige Deel af Samme sikkert udsat, efter en derover i Qvartalsmøde taget Beslutning.” (Kapitel 1 § 12).  

”Ved indtrædende langvarrige eller incurable Sygdomme kan Interesjentskabets ikke udbetale portioner (sygedagpenge) længere, end 12 Uger. Men tillader Fondets Midler en længere Tid til Udbetalingen, er Directionen berettiget til at yde Samme indtil videre og efter Sygdommens Beskaffenhed.” (Kapitel 1 § 17).

Kapitel 1.3 Perioden fra 1852 til statsanerkendelsen i 1894.

J. P. Hetmar skriver i ”Brønsholm Syge- og Begravelseskassers Virksomhed i Anledning af Selskabets 60-aarige Jubilæum”:(3)

”Aaret 1852 sluttede med et Medlemsantal af 112, dette Antal voksede stadig til 31. Marts 1869, hvor Kassen naaede sit højeste Medlemsantal, nemlig 1735 Medlemmer.

En Fejl, som blev begaaet straks ved Stiftelsen, var, at Bidraget (kontingentet), som dengang var 8 Skilling maanedlig, hvorfor ydedes en Pengehjælp af l Rigsdaler (2 Kr.) om Ugen i Sygehjælp og 8 Rigsdaler (16 Kr.) i Begravelseshjælp, kunne betales bagud, saaledes at Medlemmerne kunde staa til Restance med 3 Maaneders Bidrag og dog hæve Sygehjælp i denne Tid, hvorefter de kunde lade sig udskrive uden at betale Restancen. Denne Ordning, som med enkelte Ændringer vedvarede til 1894 for Sygekassens Vedkommende og til 1900 for Begravelseskassens Vedkommende, bar kostet Kassen 2458 Kr. 50 Øre, idet Tabet for udskrevne Medlemmer udgør denne Sum.

En anden Fejl var, at Syge- og Begravelseskassens Regnskaber førtes samlede, i Stedet for hver for sig, og at der kun betaltes Bidrag til Begravelseskassen, naar der var Medlemmer, som skulde have Begravelseshjælp.

Dette Bidrag ophævedes da med 4 Skilling pr. Medlem til hvert Lig, og det indkomne tilligemed ovennævnte 8 Rigsdaler udbetaltes som Begravelseshjælp, hvoraf Følgen blev, at slet ingen Formue samledes i denne Kasse, hvilket var en absolut Nødvendighed til Imødegaaelse af en Tid, hvor Dødeligheden paa Grund af Medlemmernes højere Alder absolut vilde stille større og større Krav til Kassens Ydeevne.

 Medlemmerne vilde ikke høre eller forstaa, at nogle Tusinde Dalere var grumme lidt til saa mange Medlemmer, men de har, desværre for dem selv, senere maattet erkende, at det ikke var til Efterkommerne, de skulde samle Penge, men at de selv kunde haft god Brug for en større Sum. Man kan forresten endnu den Dag i Dag høre Medlemmer ytre, at det er meningsløst at samle Formue, men Bestyrelsen kan nu lettere end den Gang overbevise saadanne om, at Formue ej nødvendig.

 I Begyndelsen af Kassens Virksomhed var Begravelseshjælpen kun ringe, saaledes i 1853 kun 38 Rigsdaler til 3 Lig, men efterhaanden som Medlemsantallet steg, blev Hjælpen stadig større, saa at den i 1860 var over 60 Rigsdaler. Det vedtoges nu paa Generalforsamlingen i Januar 1861, at Hjælpen ikke maatte overstige 60 Rigsdaler, det overskydende Beløb af de erlagte 4-Skillinger skulde henlægges til et Fond til Alderdomsunderstøttelse.

Stifteren, P. Jensen, var en stærk Modstander af, at Hjælpen sattes til 60 Rigsdaler, han foreslog at blive ved 50 Rigsdaler og at henlægge det overskydende til Fonden, da han indsaa, at Kassen i Fremtiden ikke kunde bære saa stor Udgift, men han overstemtes - til stor Skade for Kassen. Naar til foranstaaende saa kom, at Ligantallet, som i 1869 naaede op til 28 - hvilket dog ikke med et Medlemsantal af 1651 var stort - saa begyndte Medlemmerne at knurre over det store Ligbidrag, som for det Aar udgjorde 1 Rd. 16 Sk., og en Del lod sig udskrive, naturligvis med Restance, hertil kom, at Tilgangen begyndte at aftage, dels paa Grund af at Bidraget nu steg, og dels fordi konkurrerende Kasser rundt omkring stiftedes, hvori de yngre indtraadte, medens Kassen beholdt sine gamle Medlemmer.

Dog gik Kassen endnu fremad, indtil den i 1887 havde et Ligantal af 45. Det blev nu nødvendigt at forlade den gamle Ordning med Betaling pr. Lig, og kræve fast Bidrag pr. Medlem aarligt, hvilket blev besluttet ved Generalforsamlingen i Januar 1888, hvor Bidraget fastsattes til 2 Kr. aarligt til Sygekassen og til 5 Kr. aarligt for en Begravelseshjælp af 100 Kr. og til 3 Kr. for en Hjælp af 60 Kr.”(3).

Fra 9/9 1881 til 31/12 1892 skænker Fru Hage, Nivaa 100 kroner om året til Selskabet. Midlerne omtales som Fru Hages Legat (3 og 4). Familien Hage, Nivå er i blandt andet kendt for sin filantropiske virksomhed (se endvidere fester).

 I forbindelse med statsanerkendelsen af Sygekassen bliver Sygekasse og Begravelseskasse adskilt d. 1. juli 1894. På dette tidspunkt ejer Selskabet i alt kr. 14.493,54 (3 og 4)

 ”I 1889 var Skomager Heitzmann, Brønsholm blevet indvalgt i Bestyrelsen for Brønsholm Sygekasse, og allerede 1891 blev han Sygekassens Formand, et Hverv han bestred til alles Tilfredshed, til han i 1919 trak sig tilbage. ” (7)

Kapitel 1.4 Fester

”Da Kasserne kunde fejre sin 25-aarige Bestaaen, havde Hørsholm Distrikts økonomiske Selskab foranstaltet en Festivitet, hvortil, paa Iniativ af D'Hrr. Godsejer T. Hage, Nivaagaard og Kammerraad Christensen, Hørsholm, var indbudt 200 Medlemmer til et Fest­maaltid paa Hørsholm Hotel, ved hvilken Lejlighed der overraktes Stifteren, Købmand P. Jensen, en Sølv Vin­kande med Inskription, skænket af det økonomiske Sel­skab, ligesom han ogsaa af Amtmanden blev dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.” (3)

 I anledning af samme fest skriver i avisen Fædrelandet mandag den 3. december 1877:

 (Kilde og afskrift, Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv (5))

 

ET JUBILÆUM

En smuk Festlighed afholdtes i løverdags på Postgården i Hørsholm for HØRSHOLM DISTRIKTS SYGE- OG BEGRAVELSESKASSE, som i år kunde fejre sin 25 årige Fødselsdag.

Det er Landets største Sygekasse, hvis Medlemmer alle ere Almuemand, som uden Hjælp af nogen art have stiftet og bestyret deres Kasse godt i de forløbne år. Det er navnlig Foreningens stifter og mangeårige formand P. JENSEN af Brønsholm, hvis iver og udholdenhed har overvundet de mange Vanskeligheder, Sagen har haft af kæmpe med, og han modtog derfor i Dagens anledning talrige vidnesbyrd om tillid og anerkendelse.

Kl.7 samledes Indbyderne, beboere af Hørsholm og Omegn, med de talrige Indbudne. Efter Folketingsmand J. Hage havde udbragt et Leve for H. M. KONGEN, hvis Hjerte altid var åbent for nød og trang, og hvis Hånd overalt søgte at afhjælpe den, et leve, som bevaredes med 9 begejstrede Hurraråb, udviklede Kammerraad CHRISTENSEN af Hørsholm Betydningen af Virksomheden, der nu i 25 år har været til gavn for den arbejdende Klasse i Distriktet. Ikke alene Hjælpen i Sygdomstilfælde, men den spore til Sparsommelighed og Orden og den Øvelse i Selvstyrelse, der herved var udviklet, havde sin store Betydning, når der arbejdedes så alvorligt, som her.

Folketingsmand HAGE talte derefter for Formanden P. JENSEN, hvem Sagens fremgang væsentlig skyldtes, og efter endt tale overrakte Amtmanden. Grev SCHULIN, denne DANNEBROGSMÆNDENES ÆRESTEGN og bevidnede ham H. M. KONGENS tilfredshed med hans udholdende og opofrende Virksomhed.

Efter at folketingsmand HAGE derefter fra Deltagerne i Festen og andre Beboere i Hørsholm Distrikt havde overrakt P. JENSEN en smuk Sølvkande til Erindring om de 25 år, og denne havde modtaget talrige Vidnesbyrd om sine Medborgeres anerkjendelse, gik man til de rigeligt forsynede Aftensborde, som vare dækkede i Postgården mange store Værelser.

Omtrent kl. 8 ½ samledes man atter i Festsalen, hvor Punch, Kage og Cigarer var tilstede i overflødig Mængde, og en række fædrelandske og personlige Skåler vexlede mellem hverandre, kun afbrudt af Musik og Folkesange, foredragne af "den gamle" Studenterkvartet, som havde den Tilfredsstillelse i høj grad at påskjønnes af tilhørerne. Kl. 11 skiltes man ad i en glad og løftet Stemning. 

"ved Kassernes 40 aarige Bestaaen blev ved en Deputation overbragt Stifteren et Skrivebord med en sølvplade med Inskription, hvortil der var indsamlet frivillige bidrag blandt medlemmerne." (3) 

Opdateret 26-12-2008

torsdag den 20. november 2008

Kapitel 1.5 Kassens blå bog


Købmandsforretningen på Brønsholm Kongevej 9 - 11, hvor Sygekasse formentlig havde til huse fra 1852 - 1920.
Foto fra omkring 1925 - Fredensborg Arkiverne.


1.      Peder Jensen, født 1818,købmand i Brønsholm, stifter (1852) og formand for Sygekassen.

2.      Johannes Fr. Heitzmann: født i 1852, død i 1926, var formand for Sygekassen fra 1891 til 1919.

 

 

Den 3. Februar 1926

 

Hørsholm

                                                                                                                                             Dødsfald.

 

Skomagermester Johs. Heitzmann, Brønsholm, er afgaaet ved Døden, 74 Aar gammel.

Skomagermester: Heitzmann var født i Ramløse, men kom allerede som 21-aarig til Brønsholm, hvor han nogle Aar efter, i 1878, grundlagde sin egen Forretning.

Han blev hurtig en anset og agtet Mand her paa Egnen, og der blev paa forskellige Omraader gjort Brug af hans Evner og Arbejdskraft. Fra sin tidligste Ungdom var han interesseret i konservativ Politik, og han sad i en lang Aarrække i Bestyrelsen for Konservativ Forening for Karlebo Sogn ligesom han var Sogneraadsmedlem fra 1909-13. I 1889 var han blevet indvalgt i Bestyrelsen for Brønsholm Sygekasse, og allerede 1891 blev han Sygekassens Formand, et Hverv han bestred til alles Tilfredshed, til han i 1919 trak sig tilbage.  (7)

3. J. P. Hetmar bestyrelsesmedlem i Sygekassen fra ?  Hetmar foreslår sammen med sin far Stifteren af Sygekassen, at Sygekassen bliver statsanerkendt, straks efter sygekasselovens vedtagelse i 1892(3). Derfor antager jeg, at han er medlem af direktionen på daværende tidspunkt. Efter anerkendelsen er han i en årrække både bestyrelsesmedlem og kasserer for Sygekassen. Som kasserer tiltræder han den 1. januar 1900 og fratræder i oktober 1920. Hetmar har derudover lavet regnskaberne til kassens 50, 60 og 70 års dag (se 3 og 4). Derudover har han skrevet flere sange til Kassens fester. I begyndelsen optræder Hetmar som Jens Peter Pedersen og sidst i perioden som J. P. Hetmar. Hans er født i 1850. Ved folketællingen i 1901(9) bor han sammen med sin far på adressen Brønsholm Kongevej 9 - 11. Fordi Sygekassens kontor skifter adresse, da Hetmar fratræder som kasserer i 1920, skønner jeg, at Sygekassen har haft kontor på Hetmars adresse i perioden 1852 - 95.
opdateret 28-11- 2008

kapitel 1.6 Henvisninger

1. Vedtægter gældende fra 1. januar 1854. Kilden er trykt med Gotiske bogstaver. Opbevares  Landsarkivet for Sjælland. Kilden er delt op i 3 kapitler, som alle starter med § 1. Kilden er velbevaret.

2.  Stiftelsesdokumentet: Vedtægter fra 1852. Dokumentet findes på Landsarkivet for Sjælland. Det er trykt i Gotisk skrift. Et stort hjørne er revet af dokumentet, hvorved omkring 20 % er forsvundet.

 3 og 4. Brønsholm Syge- og Begravelseskassers Virksomhed i Anledning af Selskabets 60-aarige Jubilæum. Kilden er trykt og findes på Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv, Hørsholm Egns Museum. Den er skrevet af J. P. Hetmar. ”Som Kasserer for Kassen antages Købmand J. P. Pedersen (senere Hetmar) af Brønsholm fra 1. Januar 1900” . Hetmar træder tilbage som kasserer med i oktober 1920. (6). Kilden er anført som et regnskab i Forhandlingsprotokollen.   - Man skal skrive sandheden, men ikke nødvendigvis hele sandheden, er en tanke jeg får, når jeg læser Hetmars værk. Han skriver eksempelvis at medlemstallet er 112 i året, hvor kassen bliver stiftet, det stiger til 1735 medlemmer i marts 1869, hvor det er højest. Efter dette tidspunkt skriver han kun indirekte om antallet af medlemmer ved at angive formuen pr. medlem, - et tal i vækst. Jeg tænker, der er mere positivt end et faldende medlemstal. Der er andre emner, som han helt udelader. Derfor bør kilden vurderes, som et festskrift.

I 1922 holder Hetmar festtalen ved kassens 70 års dag. Talen er en forkortet opdatering af festskriftet fra 1912. Talen er håndskrevet (Hetmars skrift) og findes på Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv, Hørsholm Egns Museum.

5. Afskrift: Fædrelandet, Mandag den 3. december 1877. ET JUBILÆUM.  Et avisudklip fundet på Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv, Hørsholm Egns Museum. Selve udklippet er skrøbeligt, og trykt i gotisk skrift, hvorfor afskriften er brugt.

6. Forhandlingsprotokol 1895 -1922. Kilden er håndskrevet af flere personer som sjældent underskriver sig. Den er i god stand og findes på Landsarkivet for Sjælland. Protokollen referer generalforsamlinger, bestyrelsesmøder med mere for den statsanerkendte Sygekasse. Der er tale om beslutningsreferater. Protokollen virker som den er omhyggelig ført.

7. Avisudklip (fra ikke angivet kilde) Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv, Rosteds Samling, Hørsholm Egns Museum.

8. Inger Gøtzsche, Karen Nygaard: Sygeplejens Udvikling og kulturhistoriske baggrund. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, København 1993.

9. Folketælling 1901. Fredensborg Arkiverne.

opdateret 27. nov. 2008

Kapitel 1.7 Efterlysninger:


Annonce fra Hørsholm Avis (Mulig forklaring på det faldende medlemstal!)

  1. Samtidige illustrationer som ovenstående
  2.  Kilder og informationer om stifteren P. Jensen, Købmand i Brønsholm. Meget gerne fotos af ham og hans bolig.
  3.   Kilder og informationer om J. P. Hetmar, Købmand i Brønsholm. Meget gerne fotos af ham og hans bolig.
  4. Regnskabet som Kassen lod Hetmar udarbejde i 1902 i anledning af 50 års jubilæet.