Kapitel 2 Sygekasseloven og dens tilblivelse

Lovens tilblivelse:

Da loven træder i kraft den 1. august 1892, har den været lang tid undervejs. I 1861, 1866 og senest i 1885 nedsættes en kommission. Efter kommissionen af 1885 har fremsat sit lovforslag på baggrund af undersøgelser af danske sygekasser, behandles sagen yderligere i 5 Rigsdagssamlinger.

Danmark før Sygekasseloven

Kommissionen af 1885 indsamler ifølge Clara Black (Sygekasseloven 1892 – 1907(11)) alle de oplysninger de kunne opdrive om bestående sygekasser.

Kommissionen finder i alt 986 sygekasser. Men mener, der er flere. For 911 sygekasser får kommissionen yderligere oplysninger. 

De 911 sygekasser har 118 000 medlemmer. Dette medlemstal skal dog tages med forbehold:

Antallet af forsikrede er reelt større. Idet de mandlige medlemmers hustruer og børn indirekte er forsikrede gennem mandens medlemskab.

Antallet af forsikrede er reelt lavere end 118 000. I det flere af medlemmer har sikret sig, ved at være medlem af flere kasser på en og samme tid.

I Sygekasseloven har et ægtepar, hvert sit medlemskab. Hjemmeboende børn under 15 år er dækket af en forældres medlemskab. Og et medlem af en statsanerkendt sygekasse kan kun være medlem af en og samme kasse.

Sygekasserne er ujævnt fordelt, der er langt færre på landet end i byerne. Det er især i de fattigste dele af Jylland, der mangler kasser. 

I byerne rekrutteres et ikke ringe antal bedrestillede folk. De faglærte arbejdere synes at opretholde laugstidens traditioner, hvor de unge svende træder ind i fagets understøttelseskasse.

På landet rekrutteredes fortrinsvis den fattige del af befolkningen. Det er overvejende gifte og lidt ældre folk.

En sygekasses gennemsnitlige medlemstal er ca. 130. Flere af kasserne har et meget lille antal medlemmer.

Clara Black skriver, at ca. 850 sygekasser ville kunne statsanerkendes. I loven skal en statsanerkendt sygekasse have mindst 50 medlemmer. Der er dog undtagelser, som især kommer de små sygekasser i landdistrikterne til gode. (Clara Black kommer frem til tallet 850 gennem en beregning, hvori hun slår flere små kasser sammen. Det antal kasser som har et medlemstal på 50 eller mere er derfor lavere end 850.) 

Desuden afgrænses kassernes optagelsesområde til en kommune (igen er der undtagelser), et fag eller en handelsplads (arbejdsplads).

 

Kasserne var forskellige:

2/3 af kasserne yder såvel syge- som begravelseshjælp og en del kasserne har tillige enke- og alderdomsunderstøttelse på deres program.

Sygekasseloven gør det mulig for en statsanerkendt sygekasse at beholde disse særlige ydelser, forudsat der oprettes særlige kasser for dem. Og der så at sige er vandtætte skotter mellem dem og sygekassen. Således at de offentlige midler beregnet til sygekasser ikke bliver brugt til for eksempel begravelseshjælp.

Ydelserne spænder fra gratis til tilskud til lægehjælp, fra gratis til tilskud til sygehusbehandling, fra fuld til delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (pengehjælp) og fra gratis til tilskud til medicin.  

Af sygekasserne på landet yder 4/5 af kasserne pengehjælp.

Sygekasseloven sætter nogle minimumsydelser. Fri lægebehandling enten hjemme eller på sygehus samt nogle standarder for pengehjælpen. Den enkelte kasse kan så vælge at yde mere, for så vidt den er solvent og dens særlige ydelser fremgår af dens vedtægter.

Kasserne økonomiske forhold varierer:

Det årlige gennemsnitlige kontingent er for 84 københavnske kasser 12,79 kr. og udgør 86,6 % af indtægten.

Det årlige gennemsnitlige kontingent er for 171 kasser i provinsbyer 8,23 kr. og udgør 81,8 % af indtægten.

Det årlige gennemsnitlige kontingent er for 564 landsygekasser 3,61 kr. og udgør 64 % af indtægten. Kassernes samlede formue er 2 000000 kr. Dvs. den gennemsnitlige formue pr. medlem er ca. 21 kr.

Clara Black skriver konkluderer således:” Alt i alt vare Bysygekasserne, som hovedsagelig vare en Fortsættelse af de gamle Laugskasser, ret velfunderede og velordnede.

Sygekasserne paa Landet, som næsten udelukkende vare en Dannelse af den nyere og den nyeste Tid, syntes derimod trods al hæderlig og ofte udmærket Bestræbelse ikke at kunne magte den Opgave, der var dem stillet: i Sygdomstilfælde at yde Medlemmerne en Hjælp, som kunde være af virkelig Betydning" for dem, for et Kontingent, de kunde overkomme. De kunde det ikke, simpelthen fordi Opgaven er uløselig, naar der ingen Støtte ydes udefra. ”

Der er 3 Centralforeninger i 1885, som har til formål, at medvirke til at skabe forhold, således at de forskellige sygekasser kan arbejde sammen for eksempel, når et medlem flytter og skifter sygekasse.

 

Danmark efter sygekasseloven i 1907

I 1907 er 1430 kasser anerkendte. De 1419 fungerende kasser har 513 668 medlemmer, heraf er 253 552 mænd og 260 116 kvinder.

Til sammenligning var der i 1885 ca. 1000 sygekasser med et medlemstal omkring 118 000.

Det gennemsnitlige medlemsantal pr. kasse er i 1907 362 og i 1885 er det gennemsnitlige medlemstal pr. kasse ca.130.

”Det gennemsnitlige Medlemsantal var den i. Jan. 1907 for de københavnske Kasser var det 1697, for Provinsbyernes Kasser 555, for Kasserne i Øernes Landdistrikter 280 og i Jyllands Landdistrikter 231.” (11)

”Ganske vist finde vi, at de anerkendte Sygekassers Udbredelse er størst paa det frugtbare og tæt befolkede Sjælland, idet her de 93 pct. af Landsognene have mindst en anerkendt Kasse; ” (11)

”Den 1. Jan. 1907 var af den københavnske Befolkning over 15 Aar de 34,4 %. Medlemmer af anerkendte Sygekasser, det tilsvarende Tal var for Provinsbyerne 24,7 %, for Øernes Landdistrikter 31,7 % ,for Jyllands Landdistrikter 27,9 % og for hele i Landet 29,7 %.”

”I Landdistrikterne er Fordelingen mellem Erhvervene mere jævn. Haandværkerne indgaa med knap ¹/₄ og Husmændene med godt ¹/₄ af det samlede Antal. Af den resterende Halvdel falder det meste paa de to Grupper: Tyende og Landarbejdere. En Sammenligning med Forholdene i 1896 viser, … at det er især blandt Tyende og de ganske smaa Jordbrugere, at denne Stigning gør sig gældende, saa Resultatet er altsaa ogsaa her det glædelige, at Sygekasserne have arbejdet sig nedad i Befolkningen. ” (11)

Der er 15 Centralforeninger, hvor både anerkendte og ikke anerkendte sygekasser er medlemmer.

 

Sygekasseloven af 1892:

Danmarks første Lov på området er en lov om fordeling af 500. 000 kr. (dette beløb stiger over tid). Lovens formål er at yde tilskud til medicinsk behandling og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med sygdom.

Målgruppen for loven er den ikke formuende del af den arbejdsføre befolkning og deres børn.

Man ønsker at nå denne befolkningsgruppe gennem de foreninger, - sygekasser. Sygekasserne drives udfra et frivilligt forsikringsprincip.

Når man læser loven får en klar fornemmelse af, at der er meget få standarder på området, og man på en og samme tid både ønsker at fremme en standardisering og respektere sygekassernes forskellighed. Medlemmerne skal fortsat frivilligt søge kasserne. Sygekasser skal frivilligt søge statsanerkendelsen.

Enhver fagligt eller lokalt afgrænset sygekasse med mindst 50 Medlemmer får ifølge loven ret til at søge statsanerkendelse.

Kommunen synes at være, lovgivernes foretrukne afgrænsning. En række gummiparagraffer betyder imidlertid, at man ikke kan slutte fra en lokal sygekasse til en given hjemstedskommune. Paragraffer om små sygekasser, som kan slå sig sammen over kommunegrænser osv., hindrer en sådan tolkning.

Det står lysende klart at lovgiverne ønsker at sikre sig mod misbrug af midlerne. Såfremt et enkelt medlem gør sig skyldig i svig, taber vedkommende medlemsretten. En anerkendt sygekasse, som gør sig skyldig i svig, mister sin statsanerkendelse. Staten kontrollerer sygekasserne gennem sygekasseinspektøren. Sygekasseinspektørens optræder ikke blot i kontrollantens rolle men også i vejlederens og dirigentens.

Når den enkelte sygekasse bliver statsanerkendt, overgiver den så at sige en del af sin suverænitet til sygekasseinspektøren. Incitamentet hertil er naturligvis statstilskuddet eller rettere statstilskuddene. En anerkendt sygekasse opnår dels tilskud pr. medlem og dels tilskud i forhold til det samlede medlemskontingent størrelse. Det vil sige jo flere medlemmer, jo højere kontingent, jo større statstilskud.

Statstilskuddet er blot et af flere incitamenter. I loven forekommer en række indirekte tilskud, som kun er forbeholdt medlemmer af anerkendte sygekasser for eksempel:

• Medlemmer af anerkendte sygekasser, som bor på landet og som ikke har hest eller vogn får gratis befordring til og fra Sygehus, betalt af den kommune, hvori de bor. Det samme gør sig gældende for befordringen af læge og jordemoder i de tilfælde, hvor medlemmet behandles i eget hjem.
  

I Loven skelnes mellem selve loven og kassernes vedtægter. Loven giver kasserne mulighed for at have flere ydelser end angivet i selve loven, såfremt de er angivet i den enkelte kasses vedtægt. På samme måde giver loven, den enkelte kasse mulighed for at fravige lovens bestemmelser i flere tilfælde, der alle handler om pengehjælpen (erstatning for tabt arbejdsfortjeneste) størrelse.  Eksempler:

•  medlemmer mellem 15 og 18 år
•  kvinder
• tyende, der bor hos deres husbond. Kassen får mulighed for at undlade pengehjælpen i den periode, hvor husbonden er forpligtet til at lønne sit syge tyende.
• ”pengehjælpen ikke ydes for drankersygdomme, veneriske sygdomme (kønssygdomme) eller sygdomme der hidrøre fra slagsmål.”
• under epidemier, ”som ere tagne under offentlig Behandling, kan med Sygekasseinspektørens Samtykke Pengehjælpen nedsættes eller helt bortfalde

 

Den enkelte sygekasse får desuden mulighed for oprette kasser til andre formål fx begravelseshjælp. Dette forudsætter, at der oprettes en særlig afdeling eller kasse, til at varetage dette formål. I loven sikrer statsmagten sig at ingen midler, der er beregnet til sygekassen kan bruges til dette formål. At den enkelte kasse har ”pengetætte” skotter mellem sine afdelinger, kontrolleres af sygekasseinspektøren.

 

Sygekasseinspektørens stillingsbeskrivelse fremgår af loven. Han ansættes af Indenrigsministeriet og lønnes som kontorchef. Hans løn, hans kontorhold og rejseudgifter er udgifter på selve finansloven. Sygekasseinspektøren refererer til Indenrigsministeren. Inspektørens indstillinger kan indankes for ministeren.

Sygekasseinspektøren skal føre tilsyn med de anerkendte sygekasser. Såfremt en sygekasse vælger at drive en institution for af dens medlemmer, som for eksempel kommer ud for en ulykke, er det ligeledes inspektørens opgave at drive tilsyn med den. I så tilfælde får han et særligt honorar på 800 kr.

 

Sygekasseinspektøren skal også vejlede og bistå sygekasserne. Oprettelse af nye kasser er nævnt som et særligt område for inspektørens vejledning.

 

Desuden skal sygekasseinspektøren indkalde stemmeberettigede repræsentanter for de anerkendte sygekasser til årlige drøftelser af væsentlige emner for sygekasseinstitutionen. Her nævnes genforsikring og normalvedtægter i eksplicit i loven.

 

Kassernes repræsentanter vælger et nævn med sygekasseinspektøren som formand. ”Naar dette nævn skønner, at en anerkendt Sygekasse uden direkte at overtræde Lovens Forskrifter dog i sit forhold til sine Medlemmer eller andre Sygekasser virker paa Sygekasseinstitutionen i dens Helhed uheldig Maade., indstiller Sygekasseinspektøren til Indenrigsministeren, hvorvidt Anerkendelsen af en saadan kasse skal bortfalde.” Om de kasser, der har mistet anerkendelsen, skriver Clara Black; 1 er gået konkurs, 1 sender ikke regnskab og medlemsfortegnelse til sygekasseinspektøren, hvorfor statstilskuddet ikke udbetales. 5 er blevet delt. Resten af kasserne har slået sig sammen med andre. Clara Black skriver videre: ”at et Nævn, for Tiden bestaaende af 9 Medlemmer, valgte af de anerkendte Kassers Bestyrelser, under Sygekasseinspektørens Forsæde afholder et aarligt Møde og her afgiver det af Loven autoriserede Bindeled mellem Kasserne og Administrationen.” ”Ogsaa Nævnet har været til stor Nytte. Det har ikke — som man maaske kunde vente — formet sig helt, ikke engang mest, som et Organ fra Sygekasserne til Administrationen, det har lige saa meget været omvendt: gennem Nævnet har Sygekasseinspektøren kunnet øve den Indflydelse paa de selvstyrende Kasser, som uden det vilde have været om ikke udelukket, saa dog vanskeliggjort, idet den ikke havde været baaret af nogen Autoritet ud over den rent personlige. Den personlige Autoritet har for øvrigt været betydelig i disse 15 Aar, i hvilke den nuværende Arbejdsløshedsinspektør, Læge Th. Sørensen, har beklædt Embedet som Sygekasseinspektør, fra alle Sider anerkendt for den taktiske Dygtighed, det overlegne Syn og den aldrig svigtende Interesse, hvormed han har ført Loven igennem denne dens første og vanskeligste periode.” (11)

 

”Inspektøren afgiver hvert aar Beretning til Indenrigsministeren, om de anerkendte Kassers Virksomhed. Et Uddrag heraf bliver at offentliggøre paa den af Indenrigsministeren foreskrevne Maade.” (10)

 

Loven træder i kraft

”Sygekasseloven traadte i Kraft i. August 1892: men ingen Anerkendelse fandt Sted før Januar 1893, fordi Sygekasseinspektoratets Udarbejdelse af en Mønstervedtægt for anerkendte Sygekasser, Kassernes Udarbejdelse af deres respektive Vedtægter og Gennemsynet af disse i Inspektoratet nødvendigvis maatte tage Tid, da der for mange Punkters Vedkommende krævede omhyggelig Overvejelse og fornyede Undersøgelser. Thi til Trods for den nævnte, af Kommissionen i 1885 foretagne Undersøgelse stod Sygekasseinspektoratet i Virkeligheden uden noget paalideligt Grundlag for sine Beregninger af Forholdet mellem Bidrag og Understøttelse. For det første refererede nemlig Kommissionens Oplysninger sig til et Tidspunkt, der allerede laa nogle Aar tilbage, dernæst vare de indsamlede under Forhold, som for største Delen vare væsentlig forskellige fra de Forhold, hvorunder de anerkendte Sygekasser maatte komme til at virke.” (11)

 

”Mod Forventning, var den Mistillid, hvormed Den danske Sygekasselov mødtes, slet ikke saa meget blandt Teoretikerne — i Virkeligheden var der vist ogsaa blandt dem meget faa, som kunde tænke sig en dansk Sygekasselov baseret paa noget andet Grundlag end Frivillighedens —, men Loven var bleven til gennem et vanskeligt Arbejde for at forsone modstaaende politiske Partiers Fordringer, derfor fandt Partimænd i alle Lejre noget at udsætte paa den, og Kasserne selv nærede fra først af en afgjort Mistillid til dette Opsyn, denne Kontrol. Men paa Møderne kom de ind paa Livet af det i Sygekasseinspektørens Skikkelse, de forhandlede direkte med ham og fik at vide hans Stilling til de Forhold, hvis Ordning foruroligede dem, og her knyttedes stadig fastere gennem Aarene. Det Tillidens Baand mellem Sygekasseinspektøren og Sygekasserne, som mere end noget andet har bidraget til det Resultat, disse Lovens første 15 Aar har kunnet opvise. ” (11)

 

Kilderne til dette indlæg er: sygekasseloven (10) og Clara Blacks artikel sygekasseloven 1892 - 1907 (11). Yderligere oplysninger: henvisninger til kap. 3. Clara Black biograf kan du læse på KVINFO's hjemmeside. Om Danmarks første sygekasseinspektør kan du læse på Tidsskrift.dk.

Kapitel 3.0 Periode

Perioden går fra Statsanerkendelsen (januar 1895) til 1922. Valget af året 1922 er et foreløbigt og yderst praktisk valg. Idet min hovedkilde for perioden hører op på dette tidspunkt.. Lovgivningen udvides i 1921 til også at omfatte invalideforsikring, hvilket dog ikke fremgår af det lokale kildemateriale.

Perioden er præget af at Brønsholm Statsanerkendte Sygekasse bliver mere professionel og udvider sine ydelser.

Kapitel 3.1 Organisation

Organisatorisk:

Selskabet bliver opdelt som en konsekvens af statsanerkendelsen. Først deles det i en sygekasse og en begravelseskasse. Derefter sker en opsplitning af begge kasser. Sygekassen deles i en statsanerkendt kasse og en ikke anerkendt sygekasse. Begravelseskassen splittes også i 2 kasser (3 og 4). Kriteriet for opdelingen af begravelseskasserne fremgår ikke klart af materialet. Den mest sandsynlige årsag er imidlertid genforsikringsspørgsmålet se Kapitel 3 – Økonomi.

Ønsket om statsanerkendelse, findes i Selskabets skrantende økonomi. Idet der med statserkendelsen følger statstilskud.

Årsagen til opdelingen findes i sygekasseloven. Hvor der tages højde for at de offentlige midler bruges til at andet end behandling i forbindelse med sygdom og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med sygdom. Dvs. der er et lovkrav om spalte begravelseskasserne fra, og holde kassernes vedtægter og økonomi adskilt.

Opsplitningen i en anerkendt og en ikke anerkendt sygekasse, skal ifølge Hetmar findes i Sygekasselovens bestemmelser om for det geografiske område, hvori en anerkendt sygekasse kan optage medlemmer.

Efter opdelingen har de 4 kasser et fællesskab, som omfatter: Generalforsamling, bestyrelse, fester, lokaler, kasserer, formand, og måske sandsynligvis området for optagelse af nye medlemmer.

 

Fællesskabet fremgår flere steder af materialet, men mest tydeligt i vedtægterne for Begravelseskassen af 1895.

”Vedtægt For Brønsholm Begravelseskasse II II Af 1895

§ 1. Kassen, som er stiftet den 14 Juli 1895 staar i Forbindelse med Brønsholm og Omegns anerkendte Sygekasse, med hvilken den har fælles Bestyrelse og Forretningsførelse, Kontor o.s.v., dog saaledes, at dens Regnskab føres uafhængig af Sygekassens og tillige saa, at ingen af Kasserne nogensinde maa dække mulige Underskud for hverandre, men selv tage hver sin Risiko.”

” § 8. Med hensyn til Bestyrelse, Revision, Supleanter, Kasserer, Mødes, Stemmeret, Midlernes Anvendelse og Anbringelse, Vedtægten - Forandring, Kassens Opløsning, Regnskabsaar, Indberetning, Fortolkning af Vedtægten og i alle andre Tilfælde hvorom denne Vedtægt ingen Regler indeholder, gælder, til enhver Tid for Brønsholm og Omegn anerkendte Sygekasse gældende Vedtægt.”

og § 2, 2. punktum: ”Som Medlemmer optages baade Mænd og Kvinder, men Betingelsen for at kunne optages er: at Vedkommende er Medlem af Brønsholm og Omegns anerkendte Sygekasse. ”

 

Fællesskabet betyder, at det er vanskeligt at adskille de fire kasser fra hinanden. Idet det er Selskabets generalforsamling, som er refereret i den anerkendte Sygekasses protokol ikke blot den anerkendte kasses!

 

På den årlige generalforsamling vælges en repræsentant og en suppleant til de årlige sygekassemøder, som omtales i sygekasseloven. Møder hvor alle emner, som kasserne har tilfælles og har behov for at diskutere, kan drøftes. Udover sygekassemøderne findes forskellige sammenslutninger af sygekasser. Sygekasseinspektoratet støtter disse interesseorganisationer, hvor også de ikke anerkendte sygekasser har mulighed for at deltage. Oftest er det vi hører fra de forenede sjællandske Sygekasser rådgivende og administrativt, men

”Aar 1900 D. 9. December

Holdt Kassen Ekstrageneralforsamling, hvor Bestyrelsen var nærværende med Undtagelse af N.P. Nielsen.

Følgende blev forhandlet

Fra de forenede sjællandske Sygekasse forelaa en Adresse en adresse til Rigsdag og Regering

Om oprettelse af Folkesanatorier til Behandling af ubemidlede Patienter, der lide af Tuberkulose, så deres uformående ikke udelukke dem.

Kraftig støtte til alle Foranstaltninger, der kunne yde Kirtelsyge Børn, Epileptikere og Lupuspatienter den behandling, som deres sygdom trænger til, men som deres økonomiske Stilling ikke kan overkomme.

Det vedtages enstemmigt at bemyndige Bestyrelsen til at underskrive Adressen på samtlige Medlemmers Vegne.

Mødet hævet 9 Underskrifter” (6)

 

Kassereren:

Kassereren var kasserer for alle 4 kasser eller afdelinger. Kassereren vælges på ordinære generalforsamlinger.

”Aar 1899 d. 8. Oktober holdt Kassen sit 3. Kvartalsmøde, hvor hele bestyrelsen var nærværende:

Følgende blev forhandlet

Som Kasserer for Kassen antages Købmand J. P. Pedersen (senere Hetmar) af Brønsholm fra 1. Januar 1900” (Forhandlingsprotokol 1895 -1922/ Landsarkivet(6)).

I 1920 afløses Hetmar af Kasserersken Frk. Heitzmann (6).

 

Løn:

I periodens begyndelse fastsættes kassererens løn under et på den årlige generalforsamling. Udgiftens fordeling mellem de fire kasser fremgår ikke. Et typisk referat fra periodens start lyder for eksempel: ”Løn til kassereren bestemtes til 70 Kr for 1900.”(6). Dette rettes imidlertid.

J. P. Hetmar opnår lønfremgang. Når kun skift i løn eller skrivemåde tages i betragtning, er forløbet:

1895: Det vedtages at yde kassereren en aarlig løn af                                60 Kr.     

1901: Kassererens Løn fastsættes til                                                       70 Kr.      for 1902                 

1906: Kassererens løn bestemtes til                                                         80 kr.      for 1907

1907: Kassererens Løn fastsættes til                                                     200 Kr.

1908: Kasserens Løn fastsættes til                                                        250 Kr.

1915: Det vedtages at Kasserens Løn for det kommende

         År for Begravelseskasserne og Gl. Sygekasse skal være                100 Kr.

         (bemærk beløbet for den anerkendte kasse ikke angives)

1917  :Kasserens løn fastsættes 100 Kr. for de 3 kassers vedkommende.

1919  :Kassererens Løn forhøjes fra 60—75 Øre pr. Medlem

         enstemmigt vedtaget

         for Sygekassens Vedkommende den anerkjendte.

         Den gamle Sygekasse                                                                   20 Kr.

         Begravelseskassen af 1852 —                                                        50 Kr.

         Begravelseskassen af 1895 —                                                       50 Kr.”

 

Søndag den 18 Januar 1920 afholdtes Bestyrelsesmøde i Brønsholm.

Det vedtages at indsende Andragende til Sygekasseinspektoratet om Tilladelse til at yde Kassereren et Dyrtidstillæg således at dennes Løn bliver 57 Øre pr. Medlem, Kassen tæller 31 Decbr. 1920, for Året 1920.

 

Generalforsamling afholdtes Søndagen den 7 Marts 1920 I Niverød Kro, Kl 3.

Lønnen til Kassereren blev ansat til 75 Øre pr. Medlem i den statsanerkendte Sygekasse. Den gamle Sygekasse - 20 Kr. Begravelseskassen af 1895 - 50 Kr og for Begravelseskassen af 1852 50 Kr.” (6)

 

Skift af kasserer

”Bestyrelsesmøde Afholdtes Onsdagen den 25 August 1920.

Der forelå Afskedsbegæring fra Sygekassen Kasserer Hr. J. P. Hetmar der efter 34 Års Tjeneste ønsker at fratræde til 1. Oktober d. Å.

Til Ny Kasserer fra ovennævnte Dato, er valgt Lærer Hansen, Vejenbrød Skole.

Udkast til Kontrakt mellem Sygekassen og den nye Kasserer fremlagdes og vedtoges.

 

Extra bestyrelsesmøde afholdes Lørdag den 18 September 1920,

da den nylig antagne Kasserer, Lærer Hansen, Vejenbrød Skole, grundet på forventet Embeds Forflyttelse havde ønsket sig løst fra påtagne Hverv.

Som Kassererske antages derefter - på Hr. Heitzmanns varmeste anbefaling - Frk. Heitzmann, Datter af Sygekassens fhv. mangeårige Formand Skomager Heitzmann, Brønsholm, i hvis hus det nye Sygekassekontor således fremtidig findes. Frk. Heitzmann stillede dog som Betingelse en Løn af 800 Kr.

For at erholde Tilladelse til denne samt til den deraf nødvendige kontingentforhøjelse nedsættes et Udvalg for hos Sygekasse direktoratet i København, at forelægge og få løst disse Spørgsmål. Udvalg kom til at bestå af Formanden, Næstformanden og Schousgaard.

 

Extrageneralforsamling

Afholdtes - efter lovlig Indvarsling - Søndag den 10 Oktober i Niverød Kro. På Grund af for Ringe Tilslutning Kl 3 udsattes Mødet til K. 4.

Til Dirigent valgtes Smed Jensen, Avderød

Kl. 4. Forslaget om Kontingentforhøjelsen vedtages enstemmigt. Forhøjelsen træder i Kraft 1 Januar 1921.”

 

Generalforsamlingen afholdtes Søndag d 6 Marts 1921 i Karlebo Forsamlingshus

Efterskrift: Kasserersken Løn for Begravelseskasserne forbliver uforandret

         Tilføjet 10 -3 – 1921 (Schousgaard)

 

Kasserens ansættelsesvilkår:

Aar 1916 d. 19 Marts

Afholdtes Bestyrelsesmøde på Kassens Kontor hvor Undertegnede Bestyrelsesmedlemmer og Bestyrelses– Suppleanter vare mødte.

Formanden bød de nyvalgte Bestyrelsesmedlemmer velkommen og udtalte Ønske om godt samarbejde i de kommende Aar.

Bestyrelsen supplerede sig og valgte N. Jørgensen til Næstformand og Hans Claudius Pedersen Niverød til Sekretær

Kontrakt mellem Kassereren og Bestyrelsen oplæstes og godkendtes samt underskreves.  (6)

 

Kontorhold:

Man har et Sygekassekontor. Hvor ved man først fra 1920, hvor Frk. Heitzmann bliver ansat.

Extra bestyrelsesmøde afholdes Lørdag den 18 September 1920,

da den nylig antagne Kasserer, Lærer Hansen, Vejenbrød Skole, grundet på forventet Embeds Forflyttelse havde ønsket sig løst fra påtagne Hverv.

Som Kassererske antages derefter - på Hr. Heitzmanns varmeste anbefaling - Frk. Heitzmann, Datter af Sygekassens fhv. mangeårige Formand Skomager Heitzmann, Brønsholm, i hvis hus  det nye Sygekassekontor således fremtidig findes.” (6).

Fra tiden før Frk. Heitzmanns ansættelse findes kun antydninger om kontoret. Det sandsynligste er, at det i kasserer Købmand Hetmars hjem, som også har huset nogle af Sygekassens Generalforsamlinger.

(adresser og fotos kan se i Kassens blå bog)

Kontorforhold i øvrigt:

Bestyrelsesmøde 1921

Det vedtages at lade Sygekassens - hos Frk. Heitzmann beroende - inventar, Tyveriforsikre for en Sum af 2000 Kr. Af hvilken Sum 500 Kr. beregnes for Foreningens Fane.

Samt Brandforsikre for en Sum af 2000 Kr. af hvilken Sum 500 Kr. ligeledes beregnes for Fanen.

 

Forretningsgang (1916) 

Ved de almindelige Månedsmøder som skulle afholdes 2^den Søndag i Maaneden, skiftevis, Formanden og 3 Bestyrelsesmedlemmer, Næstformanden og 4 Bestyrelsesmedlemmer, efter Formandens eller Kassererens  Bestemmelse og Tilsigelse.

Andre møder indvarsles af Formanden, på samme Måde.

 

Kassereren befuldmægtiges til at optage tilflyttede Medlemmer og til at Optage nye Medlemmer, hvorom ingen Tvivl er tilstede angående deres Berettigelse til at optages. I Tvivlstilfælde må afgørelsen træffes af Bestyrelsen, ved dens første Møde, eller henvises til det Udvalg som omtales i Sygekasseloven § 9.

Revisorerne er pligtige at revidere Bøger og Kasser, mindst 4 gange årlig, enten på eget Initiativ, eller efter Tilsigelse af Formanden. Enten således, at begge Revisorer møder samlet, eller således at 1 Revisor og 1 Suppleant mødes ad Gangen.

Ved Årsrevisionen, dog begge Revisorer, for så vidt de ikke betids anmeldte lovligt Frafald.

Ethvert Bestyrelsesmedlem er pligtig, efter Tilsigelse fra Formanden, at kontrollere Kassernes Kassebeholdning, Sparekassebøger og Obligationer. Og ere berettiget til på eget Initiativ at foretage sådan kontrol (Eftersyn). Og Kassereren er pligtig til på enhver Tid at fremlægge Bøger, Kassebeholdning og Værdipapirer for Formand, Bestyrelsesmedlemmer, Revision, Sygekasseinspektøren og Revisor eller Tillidsmand fra Inspektoratet.

Ethvert sådan Eftersyn skal indføres i Forhandlingsprotokollen.

Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter ere pligtige at kontrollere Mænd i deres Kreds, og deres Hustruer, for så vidt de er Medlemmer, er pligtige at kontrollere sygemeldte Kvinder, særlig Barselskvinder, efter Tilsigelse fra Kassereren

For Barselkvindernes vedkommende må kontrollen straks meddeles til Kassereren skriftligt, med påført Dato for Dagen hvor Kontrollen har fundet Sted og med Anmærkning om, hvorvidt Patienten er befundet sengeliggende, eller oppe.

Alle Kontrolbesøg skal indføres i den Bestyrelsesmedlemmerne udleverede Kontrolbog, med påført Medlemsnummer og Dato for Kontrollen. (9 underskrifter)

Forretningsgangen som vedtages i 1919 er næsten identisk med ovenstående. Men der er sket et skifte af formand og en del bestyrelsesmedlemmer.

 

Formandens løn:

Kun enkelt lønforhøjelse fremgår (6).

Extra Generalforsamling

Afholdtes Søndagen d. 11. September 1921 i Niverød Kro Kl 2½

 

 

Punkt 2                                        Formandens Løn sættes til 15 Øre pr Medlem

Kapitel 3.2 Økonomi

Ved Adskillelsen af Syge- og Begravelseskassen d. 1. Juli 1894 tildeltes Begravelseskassen 7409 Kr. 58 Øre og Sygekassen Resten 2882 Kr. 56 Øre, og ved, Adskillelsen af Sygekassen i en anerkendt og en ikke anerkendt Kasse tillagdes den ikke anerkendte gamle Sygekasse 885 Kr. 03 Øre og den anerkendte Kasse 1997 Kr. 33 Øre, endvidere tillagdes sidstnævnte Kasse et Legat, stort 1319 Kr. 04 Øre, skænket af Fru HAGE, Nivaa, med 12 aarlige Rater á 100 Kr.”

Sådan skriver J. P. Hetmar i et lille hefte, der udgives i anledning af Kassernes 60årsjubilæum (3). Hetmar er kasserer for Brønsholm Syge- og Begravelseskasser, I 1922 er Hetmar en af hovedtalerne ved festen, der holdes i anledning af Kassernes 70årsjubilæum. Talen (4) er en forkortet og opdateret udgave af heftet. Hetmar fortsætter:

 

”Siden da har Sygekasserne baaret sig ganske fortrinligt. Den anerkendte Sygekasse, som den 1. Septbr. 1894 ejede 1997 Kr. 53 Øre eller ca. 8 Kr. 97 Øre pr. Medlem, ejer nu, d. 30. Juni 1912, 10 487 Kr. 61 Øre eller 40 Kr. 49 Øre pr. Medlem. Endvidere er Fru Hages Legat vokset fra 1319 Kr. 53 Øre til 1608 Kr. 03 Øre. Den anerkendte Kasse ejede D. 31 December 1921 16068 Kr endvidere Fru Hages Legat som er vokset til 2082 Kr 54 Øre i alt 18151 Kr – hvilket er ca. 28  Kr pr Medlem.

Der er kun en Kasse i Frederiksborg Amt som udviser en bedre status end vor og dette er Nivaagaards.

Gennemsnits Formuen i Frdb. Amt Sygekasser er efter Beretningen fra d. f. sjælandske Sygekasser for Aaret 1921, ca. 9 Kr. 23 Øre pr Medlem.

Den gamle Sygekasse, som d. 1. Septbr. 1894 ejede 885 Kr. 03 Øre eller 8 Kr. 05 Øre pr. Medlem, ejer nu 1663 Kr. 24 Øre eller 83 Kr. 16 Øre pr. Medlem. ”Den gamle Sygekasse tæller nu (1922) kun 5 Medlemmer, idet der ingen tilgang er til denne Kasse og den ejer nu 2210 Kr 10 Øre.”

”Derimod har Begravelseskassen paa Grund af Medlemmernes høje Alder og dermed følgende større Dødelighed haft vanskeligere ved at klare sig, hvorfor man ogsaa blev nødsaget til at forhøje Bidraget, hvilket skete samtidig med, at Kassens Risiko genforsikredes.

Genforsikringen opnaaedes d. 1. Juli 1900, men da Præmien til Genforsikringen var beregnet til 7 Kr. 94 Øre aarlig for 100 Kr. Hjælp, besluttedes det, at Kassen selv overtog Risikoen for saa mange af de ældste Medlemmer, som dens Formue kunde dække og at genforsikre Resten, hvorved opnaaedes at faa genforsikret for en Præmie af 6 Kr. 93 Øre for 100 Kr. Hjælp og 3 Kr. 32 Øre for 60 Kr. Hjælp.

Desværre kunde Formuen kun strække til at dække Risikoen for de Medlemmer, som var 80 Aar og derover, thi af saadanne fandtes ved Genforsikringen 21 med en tegnet Hjælp af 60 Kr., altsaa en Risiko af 1260 Kroner og 40 Medlemmer á 100 Kr. Hjælp, altsaa en Risiko af 4000 Kr., ialt en Risiko af 6260 Kr., og da Kassen dengang ejede 5405 Kr. 91 Øre, nøjedes man Med at holde disse 61 Medlemmer udenfor Genforsikringen og forsikrede Resten. Siden Genforsikringen tegnedes, har ogsaa denne Kasse haft Fremgang.

I 1900, hvoraf kun 2det Halvaar var genforsikret og hvor der maatte betales Indskud for 343 Medlemmer, var der intet Overskud, men i 1901 var Fremgangen 265 Kr. 16 Øre, og da Kassen ved sin 50-aarige Bestaaen ejede en Formue af 5028 Kr. 78 øre, medens Risikoen for de uforsikrede var 366O Kr. - deres Tal var d. 30. Juni 1902 11 á 60 Kr. og 30 á 100 Kr. Hjælp -, var Status allerede forbedret.

Genforsikringen vedligeholdtes for begge Afdelinger til Udgangen af 1910, fra hvilken Tid Kassen overtog alle til 100 Kr. tegnede Medlemmer for egen Risiko, medens Medlemmer á 60 Kr. Hjælp vedblivende holdtes genforsikrede.

Kassens Risiko for uforsikrede var den 30. Juni 1912 2 Medl. á 60 Kr. og 32 Medl. á 100 Kr., altsaa i alt 3320 Kr., medens den ejer 3654 Kr. 95 Øre eller 30 Kr. 71 Øre pr. Medlem; til Sammenligning anføres, at Formuen pr. Medl. var 12 Kr. 31 Øre den 31. December 1894.”

Det betyder man har haft 2 sygekasser og 2 begravelseskasser i 1895.

De regnskaber, som Kasserne udgiver i anledning af de to jubilæer, viser Selskabets samlede regnskab for de første 60 år og de første 70 år. Der er tale om akkumulerede regnskaber, hvor Selskabets oprindelige struktur er regnskabernes grundform. Det betyder, at udviklingen fra 1895 til 1922 ikke kan skilles ud. Ligesom man ikke kan adskille de forskellige kasser fra hinanden. Det springer i øjnene, at der på den ene side er en post kaldet renter af obligationer, og der på den anden side mangler  en post, der angiver obligationsbeholdningens størrelse. Den mening, det giver at analysere de to regnskaber, er en anden end en traditionel regnskabsmæssig.  

 

Så sent som i 1910 behandler den anerkendte Sygekasse en skrivelse fra Sygekasseinspektoratet (6)

 

 ”Aar 1910 d. 25 September

Afholdtes Bestyrelsesmøde hvortil samtlige Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer vare indvarslede og undertegnede vare nærværende: følgende blev forhandlet:

Fra Sygekasseinspektoratet forelaa følgende Skrivelse dateret d. 3. September 1910.

Efter under 22’ fosige Ulaaned at have ladet foretage en lokal Revision af Kassens regnskaber skal Inspektoratet herved - nært efter at anerkende den Orden og Akkuratesse, hvormed Regnskabet er ført - følgende til Efterretning.

Obligationer bedes ordnede saaledes, at de alle lyde på paa den respektive Kasses Navn, hvad ikke er Tilfældet for Tiden.

Legatregnskabets Indtægter og Udgifter (jfr. Vedtægtens § 23) bør fremtidigt optages i Kasseregnskabet paa de aarlige Regnskaber hertil.

Kassernes Regnskaber ønskes fremtidigt - i Lighed med hvad der søges indført i andre større Kasser - revideret efter hvert Halvaars Forløb og Paategning herom indført i Hovedbøgerne af Revisorerne.

Det henstilles fra Bestyrelsens Side at indføre en effektiv Kontrol med de, saaledes at al Misbrug, hvad Sygedagenes store Antal kan tyde paa, forhindres

Naar ovennævnte forhold er ordnede, bedes det meddelt hertil.

 

Hertil vedtages det at svare:

ad 1. Da kassernes Obligationer alle lyde paa Brønsholm Syge kasse, har Bestyrelsen vedtaget at den anerkendte Kasse  alle nu i Eje værende, Obligationer fra December Termin 1910 at regne.

Ad 2. Inspektoratets Ønske om at Fru Hages Legat Indtægt og Udgift fremtidigt optages i det Kasseregnskab som skal indsendes, skal blive iagttaget. – Dog synes det nuværende Skema at mangle Plads til disse Noteringer særlig for Udgifternes Vedkommende idet der skal til 2 Noter. 1 for Udgifter og 1 for uhævede Renter da det vel ikke gaar an at sammenblande Legatets hævede eller uhævede Renter med Kassens Øvrige Renter.

Legatets Regnskab skal jo i Henhold til Vedtægtens § 23 føres særskilt.

Kunde Legatregnskabets Notitser ikke føres paa Pladsen til særlige Bemærkninger under Henvisning dertil.

Ad 3. Kassernes regnskaber vil fremtidig blive revideret halvaarsvis.

Ad 4. Bestyrelsen har efter Inspektoratets Ønske besluttet ved første Generalforsamling at vælge de fornødne Tilsynshavende til en skrappere Kontrol med Sygemeldte Medlemmer.

 

Aar 1910 den 11 December

Afholdtes extra Generalforsamling hvortil der var indvarslet Bekendtgørelse i Hørsholm Avis 3 gange og hvortil Bestyrelsen og Revisorer vare skriftlige indbudte, af Bestyrelsen vare undertegnede mødte, følgende blev forhandlet

Med Henhold til Sygekasse Inspektoratets Skrivelse af 15 Oktober 1910 vedtoges at svare nedstaaende hvortil Inspektoratets Tilladelse forventes

Da der i Sygekassens Bøger findes en Fortegnelse over hvilke Obligationer der tilhører de respektive Kasser og saavel Formanden som Næstformanden desuden fører Kopi deraf, som er i deres Værge, har Generalforsamlingen vedtaget, at hver Kasse beholde sine nu eje værende Obligationer som yderligere Betryggelse vil blive paaført den Kasses Navn som De tilhører.

Det vedtoges i Henhold til modtagne skrivelse fra Genforsikringen af Begravelseskassernes Risiko at udmelde Begravelseskasse IIV af genforsikringen fra Nytaar 1911 at regne paa Betingelse af at Kasse i og II bliver i Genforsikringen uden Forhøjelse ad den Nuværende Præmie i hvert Fald til Aaret 1915

Mødet hævet”

 

Ovenstående er den eneste kontrovers mellem Selskabet og Sygekasseinspektoratet som fremgår af kildematerialet.

 

Baggrunden for brevvekslingen kan findes i sygekasselovens § 29, hvor der bl.a. står:

 

”I anerkendte Sygekasser kan der gives Adgang til særskilt Sikring af anden Hjælp end den ved Nærværende Lov foreskrevne, saasom Begravelseshjælp og Alderdomsunderstøttelse eller Hjælp til Personer, der ere vedvarende arbejdsudygtige.

Bestemmelserne herom optages i en særskilt Vedtægt, hvoraf et Eksemplar tilstilles Sygekasseinspektøren, ligesom der gøres Meddelelse til ham om enhver Forandring i denne.

Sygekasseinspektøren skal til enhver Tid have Adgang til at gøre sig bekendt med Kassernes Virksomhed i den heromhandlede henseende samt de paagældende Midlers status. I øvrigt komme nærværende Lovs Bestemmelser om anerkendte Sygekasser ikke til anvendelse paa Sikring af Hjælp af den angivne Art.”

 

Samme lovs

Ӥ 26.

 

Sygekassernes Regnskabsaar regnes fra den 1ste Januar til den 31te December. Inden en af Indenrigsministeren nærmere fastsat Frist indsende Kasserne til Sygekasseinspektøren behørig revideret Regnskab og Beretning for det forløbne Aar, affattede paa den af bemeldte Minister foreskrevne Maade.

 

§ 27.

Sygekasseinspektøren gennemgaar de fra Kasserne indsendte Aarsregnskaber og fører i det hele Tilsyn med de anerkendte Sygekasser, ligesom er dem behjælpelig med fornøden Oplysning og Vejledning og yder sin bistand ved Oprettelse af ny Kasser, han skal til enhver Tid have Adgang til at gøre sig bekendt med Kassernes Bøger, Regnskaber og hele Virksomhed.

Inspektøren afgiver hvert Aar Beretning til Indenrigsministeren om de anerkendte Kassers Virksomhed. Et Uddrag heraf bliver at offentliggøre paa den af Indenrigsministeren foreskrevne Maade…..”

 

Sygekasseinspektøren har ikke alene udarbejdet de beretninger, som er omtalt i § 27 men også i konkrete ”strategier” på forskellige delområder.

 

Eksempler:

 Clara Black har som sekretær for sygekasseinspektøren begge dele inde på livet. Og måske har hun en forklaring på en særlig indtægtskilde. Først omtalt som kommunetilskud fra Karlebo kr. 160,00 i 1912. I 1922 findes posten Kommunetilskud, som nu er kr. 1605,80. Der kan være tale om at flere kommuner yder tilskud til Kasserne i 1922. Hvilket kan være tilfældet, når man tager i betragtning, at den anerkendte Sygekasse har medlemmer spredt over flere kommuner.

Materialet fra Brønsholm rummer ingen angivelser, hvorfor man får tilskuddet. Imidlertid skriver Cand. Mag. Clara Black i artiklen Sygekasseloven 1892 – 1907 (11): ” maa bemærkes, at den som Indtægtspost mange Gange kan være yderst tvivlsom, da det ikke sjældent er ordnet saaledes mellem Sygekassens Bestyrelse og Kommunen, at denne sidste yder et direkte Pengebeløb mod til Gengæld at være fri for at yde Frikørsel til Medlemmerne, hvilken Kørsel da maa betales af Kassen selv; og det er meget vanskeligt af Regnskaberne at se, om det opførte Kommunetilskud er en saadan Frikøbssum eller et virkeligt Tilskud.”

 

Clara Black refererer til sygekasselovens § 13, hvor i der bl.a. står: ”De Medlemmer af anerkendte Sygekasser som bo på Landet, og som ikke fik Holde heste og Vogn, ere berettigede til af den Kommune, hvori pågældende bor, for Selv samt deres børn under 15 Aar, for saa, vidt de ere i Hjemmet, at forlange Befordring afgiven til Afhentelse af den af Sygekassen benyttede Læge eller Jordemoder eller til Indenfor Lægedistriktets Grænser liggende Sygehus. Denne Befordring ydes frit for en Længde af indtil 1½ Mil fra den syges Bopæl frem og lige saa langt tilbage”

 

Clara Black skriver videre: ” Overskud af Fester have Landsygekasserne slet ikke saa lille en Indtægt, og de regne ofte paa den for henimod Regnskabsaarets Slutning at hindre en alt for stor Ebbe i Beholdningerne. Sygekasseinspektøren har nemlig haft det Princip aldrig at modtage et Regnskab, som udviste, at Kassens Gæld ved Aarets Udgang var større end dens Reservefond, uden uopholdeligt at forlange denne Underbalance dækket ved Ekstraligning paa Medlemmerne, selv om det Kassen tilkommende Statstilskud mange Gange overgik det udækkede Beløb. Statstilskuddet er ikke blevet udbetalt, før Inspektoratet har faaet Meddelelse om, at den forlangte Ekstraligning var foretagen. Sygekasseinspektøren har tillagt denne Forholdsregel stor Betydning som det sikreste Middel til at tvinge Kasserne til at holde sig solvente til enhver Tid af Aaret.”

 Overskud af fester er netop en post som fremgår af de to regnskaber.

 

Kapitel 3.3 Medlemmer

Brønsholm anerkendte Sygekasse

Hvem er medlemmer ?

Hetmar skriver (3), at selskabet er stiftet af HUSMÆND. Hvis man med husmænd forstår, mænd, der ejer et lille landbrug, så bliver man overrasket, når man læser, at stifteren er Købmand, den næste formand er Skomagermester og kassereren Hetmar er Købmand.

 I sygekasseloven af 1892 II. § 6 og 7 står bl.a.

”Medlemmer af Anerkendte Sygekasser kunne kun følgende være: ubemidlede Arbejdere, Husmænd, Haandværkere og Næringsdrivende, lavt lønnede Bestillingsmænd og andre med de nævnte i økonomiske henseende lige stillede Mænd og Kvinder.

Ingen kan optages i en anerkendt Sygekasse som Medlem, forinden han har fyldt 15 Aar. For øvrigt bestemmes Aldersgrænserne for Optagelse i Sygekassen ved dennes Vedtægt.

Personer, der lide af en kronisk eller uhelbredelig Sygdom …, kunne kun optages, naar dette udtrykkeligt hjemles i Vedtægterne, og da på den betingelse, at de ikke have Ret til Understøttelse for den Sygdoms Vedkommende, der konstateredes ved Optagelsen.”

§ 7.

Om nogen efter denne Lov kan være Medlem af en anerkendt Sygekasse og med hvilken Medlemsret, afgøres i Tvivlstilfælde af et udvalg, bestående af et Medlem, udnævnt af Kommunalbestyrelsen på det Sted, hvor den pågældende bor, et af Kassens Bestyrelse valgt Medlem og Kassens Læge.  Har Kassen ingen Læge, antager den en Læge til at tiltræde udvalget. Udvalgets Afgørelse kan indankes for Indenrigsministeren af den, hvem Optagelse er bleven nægtet, samt af Sygekasseinspektøren, hvem afgørelsen skal meddeles. De nærmere regler om Udvalgtes Virksomhed fastsættes af Indenrigsministeren.” (Sygekasseloven giver, den enkelte anerkendte sygekasse mulighed for også at have medlemmer, der udelukkende yder til kassen.

Optagelse af medlemmer:

Foruden paragrafferne 6 og 7 i sygekasseloven skal § 14 tages også i betragtning, når Brønsholm anerkendte Sygekasse optager af nye medlemmer.

Ӥ 14.

Ydelser eller Tilskud som følge denne Lov tilfalde Medlemmer af anerkendte Sygekasser fra det offentlige, ere ikke Fattigunderstøttelse.” (Fattigunderstøttelse giver ret til gratis lægehjælp).

Ved optagelse i en anerkendt sygekasse, får både medlemmet og dets hjemmeboende også adgang til kassens ydelser. Børn kan dog ikke får pengehjælp. Hvis et ægtepar søger optagelse i en sygekasse, skal parret behandles som 2 selvstændige personer. Når medlemmet betaler sit indskud i sygekassen, der henlægges i en reservefond, får medlemmet en sygekassebog. Sygekassebogen skal indeholde alle relevante love, bestemmelser og lokale vedtægter samt tjene som fortløbende kvittering for betalt medlemsbidrag (Sygekasseloven(10)).

 

Helbred:

Indtil 1. januar 1903 kunne Brønsholm anerkendte Sygekasse anmode ansøgeren om en lægeattest. Derefter blev lægeattesten et krav.

Alder:

Vedtægterne fra 8. juni 1894 angiver, at nye medlemmer af Sygekassen er mellem 15 og 45 år.  Med virkning fra 1. januar 1903 er dette ændret til 15 og 40 år.

”Aar 1906 d.8 Juli Afholdt kassen sin halvaarlige Generalforsamling hvor Bestyrelsen var nærværende med Undtagelse af

Følgende blev forhandlet:

Punkt 2. Bestyrer Andersen, (Sted), havde begæret sig optaget i Kassen, men da han var 42 aar gammel vedtoges det at søge Tilladelse til Optagelse hos Sygekasseinspektøren og De f. sj. Sygekasser og hvis saadan Tilladelse gaves, da at optage ham.” ((6) (Svaret fremgår ikke af kildematerialet.)

”Den stedfundne Udvikling, som har ført saa forholdsvis mange flere unge ind i Sygekasserne, er et Resultat af Centralforeningernes gennem flere Aar fortsatte, energiske Arbejde for at drive den øverste Aldersgrænse for Optagelse i Sygekasserne ned. Sygekasseinspektoratet har efter Evne støttet Centralforeningerne heri, og en Aldersgrænse af 40 Aar er nu gennemført overalt som en tvungen Sag for enhver Sygekasse, der hører ind under en Centralforening. Ved Anerkendelsen have omtrent de 2/3 af samtlige Kasser haft en Aldersgrænse paa over 40 Aar, 38 havde en Aldersgrænse paa over 60 Aar, og 10 havde slet ingen. Man vil heraf se, at Reformen var nødvendig, dels for at tilvejebringe den for Indførelse af fælles Overflytningsregler nødvendige Ensartethed i Optagelsesbetingelserne, dels for at sikre Kasserne den Tilgang af unge, som alene kan afgive Begrundelsen af og Berettigelsen for de danske Sygekassers ensartede Præmie, hvor intet Hensyn er taget til Medlemmernes Alders -  …” Skriver Clara Black (11)

 

Økonomi:

Forhandlingsprotokollen indeholder et righoldigt materiale om rutinemæssig optagelse af medlemmer, der er dog en enkelt sag, hvor det udvalg, som nævnt i Sygekasselovens § 7, er anvendt.

”kopi

Ifølge Begiering af Hr. (Gaardejer A…) i (sted) om Optagelse i Brønsholms anerkendte Sygekasse, blev der den 24 Decb. 1902 afholdt et Møde af Formanden Hr. Skomager Heitzmann, Hr. Sogneraadsmedlem Gaardejer J. Petersen paa Store Svenstrup og Distriktslæge Lindegaard i Usserød.

 

De to førstnævnte Herrer mente at Gaardejer A maatte kunne optages i Sygekassen, trods det at han har over 1 Td. Hartkorn paa grund af hans daarlige økonomiske Forhold (se Bil.)

Distriktslæge Lindegaard mente, skønt han erkender A’s økonomiske Forhold, ikke at kunne give sit Samtykke til Indtrædelsen paa Grund af, at Hartkornet overstiger den i Overenskomst mellem Læger i nordsjællandske Kredsforeninger og de tilsvarende Sygekasser angaaende Ordningen af Forholdet mellem Lægerne og Sygekasserne for Ubemidlede i angivne Størrelse.

Usserød 24. Decbr. 1902

J.P. Petersen, Joh. Heitzmann, Lindegaard

 

Kopi

I anledning af Inspektoratets Forespørgsel hertil skal man hjertelig meddele at de 3000 Kr. til A’s Stedbørn er en Prioritet i Ejendommen efter de 9800 Kr., som følge deraf mener Udvalgets flertal ikke kunde tiltræde Afstemning. Gaardejer A har foruden ovennævnte Prioriteter yderligere 8 Kr. aarlig at betale.

J. J. Petersen Joh Heitzmann

Usserød D. 1. januar 1903”

 

I 1916 får Sygekassen en forretningsgang, i den overlades kassereren at optage nye medlemmer. I de tilfælde hvorom der er tvivl, træder udvalget som nævnt i Loven § 7 i aktion. (6)

I mere generelle vendinger skriver Clara Black om dette forhold: ”Til Gengæld maa bemærkes, at Landdistrikternes Sygekasser maaske nok ere mere »rene« ; de have næppe mange Medlemmer, hvis økonomiske Kaarere saadanne, at de ikke burde være nydende Medlemmer af en anerkendt Sygekasse, medens dette derimod i lidt højere Grad turde være Tilfældet med de københavnske Kasser. Hele dette Spørgsmaal har vedvarende været Genstand for Sygekasseinspektoratets Opmærksomhed, navnlig paa Grund af fremkomne Klager fra Lægers Side, og Sygekasseinspektøren har gentagne Gange henledt navnlig Lægernes Opmærksomhed paa, at de kun behøvede at indsende Meddelelse om saadanne formentlige Misligheder, naar de maatte forefinde dem. Sagen vilde da uopholdeligt blive undersøgt.” (11)

 

Om at skifte sygekasse:

Der er en speciel sag, som i forhandlings- protokollen 1895 - 1922.

"Bestyrelsesmøde (1920) Hos Frk. Heitzmann. Endvidere forelå Skrivelse fra Esbønderup Sygekasse om Refundering af havde Udgifter for afdøde Postbud P. J. Under Påberåbelse af at P.J. da var angrebet af Tuberkulose. Det vedtages at svare: at da nævnte P.J. fik udfærdiget flyttebog, anede ingen noget om at han led af nævnte Sygdom, da han ikke havde været sygemeldt siden 22 Oktober 1919.

 

Bestyrelsesmøde Afholdtes den 12 November 1920 hos Kasserersken.

Der forelå en ny Skrivelse fra Esbønderup Sygekasse med Krav om Refundering af havde Udgifter for afd. Postbud P.J. Det vedtoges at rådføre med Sygekasseinspektoratet, da der forelå Uoverensstemmelse med de respektive Data. Da Formanden Dagen efter netop skulde til København påtog han sig at forelægge Sagen for Inspektoratet.

 

Extra Bestyrelsesmøde Afholdtes Tirsdag de. 21 December 1920 Kl. 7, i Brønsholm.

Der forelå en Skrivelse fra Formanden for sjællandske Sygekasser Joh. Sørensen, Udby, angående, Brønsholm Sygekasses Mellemværende med Esbønderup Sygekasse vedrørende afdøde Postbud P.J. Sygekasseinspektoratet havde nemlig henvist os til ovennævnte Hr. Joh. Sørensen for at kunne træffe Afgørelsen, denne Sag vedrørende. Endvidere er Skrivelse fra Esbønderup Sygekasse hvori det meddelelse Brønsholm Sygekasse at Sagen er indgivet for Sygekassenævnet, da de stadig havde Ret til Refundering.” (6)

 

Overflytninger i øvrigt

”Aar 1906 d. 16 December afholdt Kassen Extra Generalforsamling Bestyrelsen var Nærværende.

Følgende blev forhandlet

Punkt 1. Fra Nødebo Hjælpeforening forelaa Begjæring om hvorvidt Brønsholm Sygekasse vil være villig til at overtage de på Karlebo Overdrev af Nødebo Hjælpeforening boende ca. 33 Medlemmer mod herfor af hermeldte Kasse at modtage 8 Kr. pr. Medlem mindst 264 Kr.

Generalforsamlingen vedtog efter forud modtaget Samtykke fra Sygekasseinspektøren at gaa ind paa at overtage nævnte Medlemmer.

 

Aar 1909 d. 25 april

Afholdtes Bestyrelsesmøde hvortil Bloustrød Sygekasses Bestyrelse var indbudt men ikke mødt.

Hele Brønsholm Sygekasses Bestyrelse havde givet møde.

Følgende blev forhandlet:

Skrivelse af 14 Dennes fra Sygekasseinspektoratet angaaende et fra Bloustrød Sygekasses Bestyrelse fremsat Ønske om at faa overflyttet de i Bloustrød Kommune boende Medlemmer som ere i Brønsholm Sygekasse.

Det vedtages at svare Sygekasseinspektoratet at herværende Sygekasses bestyrelse protesterer mod imod Medlemmernes Ønske, at tvinge dem til Overflytning.” (6)

 

Kontrol af medlemmernes økonomi:

Den 27. februar 1895 vurderer et udvalg hvorvidt 9 medlemmer af Kassen, kan forblive at være nydende medlemmer. Udvalget er nedsat i forhold til sygekasselovens § 7.

Initiativet er Sygekasseinspektørens. Medlemmerne udfylder derefter et skema om deres indkomst og formueforhold. Hvorefter udvalget vurderer oplysningerne, og fører dem til protokols (Forhandlingsprotokollen naturligvis). Udvalget bestod af en læge, Sygekassens formand og Th. Jørgensen, som også fører protokollen.

4 af de personer, som vurderes, er absolutte spidser i Sygekassen, andre 4 er deres hustruer, og så er der en enke. Udvalget vurderer medlemmernes indtægts- og formueforhold, deres betydning for kassen og ikke deres helbredstilstand.

 

”Aar 1895 d. 27. Februar

holdt det i Henhold til Lov 12 April 1892 § 7 nedsatte Udvalg et Møde i Brønsholm for at træffe Afgørelse om Berettigelsen af at følgende Medlemmer af Brønsholm statsanerkendte Sygekasse nr. 1, 21, 32, 34, 258 ere optagne som Medlemmer af nævnte Kasse

Nr. 1. Forhv. Købmand Peter Jensen (Dbmd) og Hustru. Brønsholm. Medlemmet er den egentlige Stifter af Sygekassen og den eneste efterlevende af Stifterne, mangeaarig Formand og Kasserer. Han har været den egentlige Sjæl og Leder i Sygekassen og ved Kassens 25-aarige Stiftelsesfest i den Anledning af Hs. Maj. Kongen udnævnt til Dannebrogsmand. I Henhold til Oplysningerne paa vedlagte Skema kan P Jensens aarlige Indtægt anslaas til ca. …Kr. og Udvalget ser ikke nogen Hindring for at han kan være Medlem af Sygekassen.” (6)

 

Umiddelbart efter dette møde har Sygekasseinspektøren fået nys, om at skønnet mht. Enkens økonomiske forhold måske ikke er helt i orden. Udvalget træder sammen igen, og fastholder sin beslutning i en skrivelse til Inspektoratet.(6)

 

”Aar 1896 d. 8 April holdt det i Henhold til Lov 12 April 1892 § 7 nedsatte Udvalg et Møde i Brønsholm for at træffe Afgørelse om Berettigelsen af, et Medlem af Brønsholm statsanerkendte Sygekasse Nr 108  C.N. er Medlem af nævnte Kasse.

Efter foreliggende Oplysninger ejer Medlemmet en Ejendom i Stednavn, i Handel og Vandel kan taxeres til 7000 Kr. den prioriterede Gæld androg 1600 Kr.

I Ejendommen er tre Lejligheder, hvoraf to udlejede, lejeindtægt 150 Kr. aarlig; den til Ejendommen hørende Jordlod i ……. Giver antagelig en aarlig indtægt af á 30 Kr. og ved lidt Arbejder for sig selv og andre kan den Fortjeneste lyst regnet anslaas til 200 Kr. og da Medlemmets aarlige Indtægt alt i alt ikke kan ansættes til 400 Kr. skønner Udvalget ikke, at der maa kunne være noget som helst til Hindre for, at han kan være Medlem af den statsanerkendte Sygekasse,…. C. N. som har været Medlem af Kassen i 42 Aar og i al den Tid ikke har nydt den mindste Sygehjælp af Kassen.

T H. Jørgensen, Johannes Heitzmann, Schuurmmann Læge

 

D. 26. september 1911. ”Afholdt det i Henhold til Lov af 12. April 1892 § 7 nedsatte Udvalg Møde i Brønsholm for foranlediget ved Sygekasseinspektoratets Skrivelse af 22 Juli d. A at

træffe Afgørelse om hvorvidt nedennævnte Medlemmer af Brønsholm Statsanerkendte Sygekasse” (6)

 

Der er tale om 27 medlemmer i alt.

 

”Til at tiltræde Udvalget havde Karlebo Sogneraad valgt Lærer Teglbjerg, Vejenbrød. Sygekassens Bestyrelse havde valgt sin Formand, Skomager Joh. Heitzmann, Brønsholm; af de indvarslede Læger mødte kun Læge Funch, Hørsholm. ” (6)

For Udvalget forelaa Meddelelse fra Nr 31: …. og Nr 258:.. havde udmeldt sig som nydende Medlemmer af Sygekassen – ingen af dem har for øvrigt, efter hvad der oplystes, nogensinde nydt nogen Hjælp af Sygekassen - og som Følge deraf  ikke gjort til Genstand for Udvalgets Undersøgelse.”

 ”Hvor derimod de øvrige Medlemmer angaaende skønner Udvalget, at der ikke mere kunne være noget som helst til Hinder for, at de vedblivende kan være nydende Medlemmer af Sygekassen, idet de alle uden Undtagelse maa henregnes til Klasse ubemidlede Personer, Som nævnes i Sygekassselovens § 6. Til begrundelse af dette Skøn vedlægger Udvalget de udfyldte Skemaer; de derpaa givne Oplysninger Udvalget skaffet sig.”

Derefter følger: ”Undertegnede som er antagen til Læge for No 414 og 415 (stilling, navn, hustru og lokalområde ). No 458 og 459 (stilling, navn, hustru og lokalområde ). No 472 og 473 (stilling, navn, hustru og lokalområde ). Tiltræder for disses Vedkommende Udvalgets foranstaaende Skøn.”

Lægens underskrift

Således angiver 4 læger, at de er enige i udvalgets skøn. Et skøn som udelukkende er baseret på oplysninger om økonomi.

”Aar 1911 d. 9. Oktober

Afholdt det i Henhold til Lov af 12 April 1892 § 7 nedsatte Udvalg Møde I Brønsholm foranlediget ved Sygekasseinspektoratets Skrivelse af 22. Juli det A. at træffe afgørelse om hvorvidt nedennævnte Medlemmer af Brønsholm statsanerkendte Sygekasse.

 No 98 - 94 (stilling, navn, hustru), No 150 (stilling, navn), og No 218 - 219 (stilling, navn, hustru) vedblivende kan være nydende Medlemmer af Sygekassen.”

Til at tiltræde Udvalget havde Birkerød Sogneraad valgt Statshusmand Ludvig Jørgensen, Isterød. Sygekassen Brønsholm havde valgt sin Formand Skomager J. Heitzmann, Brønsholm, af de indvarslede Læger mødte kun Læge Møller Hørsholm.

Udvalget skønner ikke der kan være noget til hinder for at ovennævnte Medlemmer kan vedblive være nydende Medlemmer af Sygekassen.

Til nærmere Begrundelse af dette Skøn vedlægger Udvalget det Udfyldte Skema.

Mødet hævet

Ludvig Jørgensen, Johs Heitzmann, Aage Møller Læge

 

Undertegnede som er antagen til Læge for No 150 Usserød tiltræder for hendes vedkommende Udvalgets foranstaaende skøn.

21 - 10 -11 Funch, Læge” (6)

 

Det eneste som afviger fra den tidligere fremgangsmåde, er, at udvalget nu har en kommunalt udpeget fra Birkerød. Tidlige kom den kommunalt udpegede fra Karlebo Kommune.

”Extra Bestyrelsesmøde afholdtes Søndagen d. 9. Januar 1921 i Brønsholm

Det vedtages at sende spørgeskema til nedennævnte Medlemmer - Karlebo Overdrev (2 navngivne medlemmer).

Karlebo Mark: (2 navngivne medlemmer). Avderød: (2 navngivne medlemmer). Niverød: (2 navngivne medlemmer). til Angivelse af Formueforhold og Indkomst.” (6)

Initiativet er tilsyneladende skiftet fra Sygekasseinspektøren til Kassens egen bestyrelse. Udfaldet af vurderingen fremgår ikke.