”Ved Anerkendelsen i 1894 ydede Kassen, hvad Sygekasseloven krævede som minimum nemlig: Pengehjælp med 40 Øre daglig, som nedsættes til 20 Øre daglig, under ophold på Sygehus. Fra 1. Maj 1898 er ydet Fuld Pengehjælp på Sygehus.
I 1902 forhøjedes Pengehjælpen til 50 Øre Daglig uden forhøjelse af Bidraget som var 10 Øre ugentlig; for 15 Øre ugentligt var Hjælpen 70 Øre daglig og for 20 Øre ugentligt 110 Øre daglig.
Samtidig optages Barselshjælp, Fødselshjælp ved Læge og Anskaffelse af bandager blandt Ydelserne.
Fra 1. Januar 1912 har kassen givet Medlemmerne ½ Medicin.
I Aaret 1917 optages Tandlægehjælp blandt Kassens Ydelser, hvilken dog, på Grund af for store Fordringer fra Tandlægerne, matte opgives i 1920, men er nu optaget paany fra 1 April 1922.
I 1920 sluttede Kassen Overenskomst med Karlebo Kirkesogns Sygeplejeforening, saaledes at denne ved sin fuldt uddannede Sygeplejerske yder Medlemmer fri Sygepleje, mod Sygekassen betaler Sygeplejeforeningen 2 Kr. aarligt pr. Medlem.
En Lignende Overenskomst var indgået med Bestyrelsen for Strandsognets Sygeplejeforening, men dennes Generalforsamling forkastede Samarbejdet med Sygekassen” (4).
Dette er Hetmar fremstilling ved Kassens (Selskabets) 70 års jubilæum. Der er imidlertid flere ydelser Hetmar udelader. Klinikhjælp og långivning er to konkrete eksempler.
Den kontrol, som syge og barslende medlemmer er underlagt, er også udeladt.
Ydelserne som de fremgår af forhandlingsprotokollen fra 1895 – 1922 er gennemgås nedenfor. De hvor punkter, hvor Sygekasseinspektoratet har holdning eller handling viderebringes dette materiale.
Klinikhjæp:
Det er uklart, hvad udtrykket klinikhjælp dækker. Ordet klinikhjælp optræder jævnligt i Forhandlingsprotokollen. Her er nogle eksempler:
Aar 1898 d. 23 Januar holdt Kassen sin Aarlige Generalforsamling
Punkt 5. No 249 tilstedes 30 Kr. som Ekstrahjælp for at han kunde søge Læge Hjælp hos en Specialist
1901 d. 27. januar holdt kassen sin årlige generalforsamling
Punkt 3. Der bevilligedes No 62 30 kr. som klinikhjælp til fortsat behandling på Øjenklinikken i Havnegade i Kjøbenhavn.
År 1902 Januar afholdt kassen sin ordinære generalforsamling:
Efter Andragende om Klinikhjælp fra No 102 bevilgedes 20 Kr.
Aar 1909 d. 28 Februar afholdt Kassen sin ordinære Generalforsamling
Punkt 5. Karl R. Andrager om Klinikhjælp og Bandage. Tilstodes en Bandages 16 Kr. 40 Øre og 10 Kr. i Klinikhjælp
Sygehus:
Brønsholm anerkendte Sygekasse betaler for medlemmernes brug af de lokale sygehuse, selv om de lokale kilder ikke vidner om det. Clara Black (11) skriver:
”For Sygehusene, deres Benyttelse og Udbredelse har Sygekasseloven sikkert været af virkelig Betydning. Før dens Fremkomst vare Sygehusene i ret sparsomt Antal strøede rundt i Landdistrikterne, hvor de som Regel vare Genstand for ringe Tillid fra Befolkningens Side. Efter 1892 er der fremkommet en stor Mængde Sygehuse, som — fra Begyndelsen af under Tryk fra Sygekassebestyrelsernes Side — benyttes af Befolkningen i stigende Omfang og "med stigende Tilbøjelighed. I Byerne har der været mindre Vanskelighed paa dette Punkt; men ogsaa her er Brugen af Sygehus i stadig Tiltagen. Utvivlsomt er saaledes Sygekassernes Begunstigelser ved Medlemmernes Hospitalsbehandling — maa den stedfundne Udvikling dog utvivlsomt siges at være baade berettiget og sund, saa sandt som mange af Kasernelejlighederne i København og Husmands- og Indsidderhusene paa Landet trodse Hygieinens allermest elementære Krav og derfor ere ganske uskikkede til Opholdssted for syge Mennesker. Sygehusenes større Benyttelse giver sig — som venteligt er — ogsaa Udslag i Sygekassernes Udgifter til Sygehusbehandling. Denne Post er i Perioden 1893—1906 steget med 145 pct., uden at Betalingen, bortset fra nogle enkelte Tilfælde, er bleven sat op.”
Lån:
I perioden 1895 til 26. februar 1911 bevilliger Sygekassen lån til medlemmerne på de fleste af sine møder. Flere af lånene beskrives tillige som anden prioritetslån. Oftest skrives:
”År 1896 D. 12. april afholdt sygekassen sit 1. kvartalsmøde (bestyrelsesmøde)
Følgende blev behandlet
Punkt 2. Der bevilliges udlaant 110 kr. fordelt som følger NO 10 10 kr., NO 14 30 kr., NO 61 50 kr. og NO 165 20 kr.”
Der imidlertid er der to lån, som skiller sig ud:
16.april 1898 bevilliges No0 80 et lån.
Aar 1900 d. 14 Januar holdt Kassen sit 4 Kvartalsmøde
Punkt 2. Det vedtages at indkalde No 80 hvis Revers var forfalden til Betaling Dags Dato tilligemed kautionisten Parcellist N. J. til Forlig hvis ikke opnaaes.
År 1900 28. januar holdt kassen sin årlige generalforsamling
Punkt 5. Kautionist for No 80 blev bevilget Henstand med Betaling af det d. 14 Dennes forfaldne Revers for 50 Kr. til D. 1ste Maj d A.
Lånet er det eneste misligholdte lån, som omtales. Betalingsfristerne er værd at bemærke.
Aar 1904 d. 19. Juli afholdt Kassen Kvartalsmøde
Punkt 2. Fra Christian H. forelaa en Begæring om et Prioritetslaan af 3000 Kr. hvilket tiltrædes under Forudsætning at hans Ejendom takseres højt nok til at saa stort et Laan kunde ydes og på Betingelse af at Laanet kan opsiges til Betaling med et halvt Aars Varsel i en Juni eller December termin.
Dette lån adskiller fra de øvrige ved at være 10 til gange, så stort som de øvrige lån.
Om långivningen i øvrigt:
Sygekassens Generalforsamling i januar 1902
punkt 13. Det vedtages at lade den Omtaxation som hidtil – hvert 5. aar – er foretaget af Ejendomme, hvori Kassen har Prioriteter, bortfalde; men dog saaledes at Bestyrelsen skal være berettiget og forpligtet til at lade saadan Taxation foretage, hvor den maatte vise saadant fornødent.
Hvorfor Kassens driver en udlånsforretning fremgår ikke af kilderne. Lånet på de tre tusinde kroner får mine tanker til at gå i retning af værdipapiranbringelse.
Fru Hages Legat:
Familien Hage der bl.a. ejer Nivaagaard Teglværk, er kendt på egnen for sin filantropiske virksomhed. Ved statsanerkendelsen tilfalder legatet Brønsholm statsanerkendte Sygekasse (4).
Legatet søges til og uddeles på den årlige generalforsamling. Den mest almindelige formulering i Forhandlingsprotokollen 1895 -1922 er :
”Aar 1897 D. 24 Januar holdt kassen sin aarlige ordinære generalforsamling,
Punkt 4: Renterne af Fru Hages Legat vedtages at uddele 15 Kr. til No 36 og 15 Kr. til No
Det er værd ar bemærke, at det er kun renterne som uddeles. Hvilket også fremgår af legatets regnskab:
”Fru Hage har fra den 9 september 1881 til den 31. december 1892 skænket Selskabet 100 Kr.
Skænket Kr. 1200,00 + Renter til 31/12 1921 Kr. 2102, 94
i alt Kr. 3302,94
- Ydet Hjælp til 31/12 1921 Kr. 1219,40
Hvorefter Legatet ejer d. 31/12 1921 Kr.
Regnskabet for legatet er først ført særskilt fra 1910 efter krav fra Sygekasseinspektoratet.
Kun enkelte gange afvises en ansøgningen.
På generalforsamlingen i 1921 optræder det helt særlige: ”Der er forelå Andragender fra Jens Bendtsen fra Donse om Hjælp fra Enkefru Hages Legat. Der indkom 2 Forslag. Et på 75 Kr. og et på samtlige Restbeløb 95 Kr. 97 Øre. Sidstnævnte blev vedtaget.” Bendtsen får tildelt et usædvanlig stort beløb, hvilket kan have en sammenhæng med fremstillingen af krudt på Donse Krudtværk.
Egen læge:
”Aar 1898 D. 17. April 1898 Ekstrageneralforsamlingen
Følgende blev forhandlet
Det vedtages at Medlemmer fra 1ste Januar 1899 skulle have Ret at vælge hvilken af nedenstående Læger de maatte ønske sig behandlede af for Fremtiden dog saaledes at skriftlig anmeldelse paa dertil trykkede Valgsedler om hvilken Læge der vælges og saaledes at denne at denne Valgseddel skal være Kassereren i Hænde inden den 1ste September 1898. Dog kunne en Familie ikke få en Læge for hvert Medlem af Familien men maa holde sig til en Læge for hele Familien.
Det vedtages at trykke 125 Valgsedler
Bestyrelsen bemyndiges til ved Formanden og Næstformanden at søge Akkord de af Medlemmerne valgte Læger.
De Læger Medlemmer kunne vælge mellem ere: Dan Schurrmann, Funch og Hansen af Hørsholm og Hr. Lindegaard af Hørsholm
I de regnskaber Hetmar leverer i anledning af Kasserne 60 og 70 års jubilæer(3 og 4), kan man konstatere en voldsom stigning på posten LÆGEHONORAR. Det kan have en sammenhæng med at ydelsen tandlæge hjælp er kommet til, og denne ydelse ikke har en selvstændig post i regnskaberne. Clara Black skriver (11)
Barsel og fødselshjælp:
År 1902 D. 26. Januar afholdt kassen sin ordinære Generalforsamling
Punkt 6. Det vedtages at yde Barselshjælp
År 1902 12. oktober (kvartalsmødet)
Barselshjælp 6 Kr., men dog kun til hvem der som har været Medlemmer i mindst 9 Måneder. Hvis der til Fødselshjælp maa benyttes Læge, betales denne af Sygekassen.
Medicin:
Medicintilskuddet diskuteres allerede i 1902.
”Aar 1911 d 27. August afholdt Selskabet sin 1 halvaarlige Generalforsamling.
følgende blev forhandlet:
Punkt 2. Bestyrelsens Forslag om, fra 1. Januar 1912 at yde ½ Medicin forsøgsvis i 3 Aar, vedtoges enstemmig, men da Generalforsamling ikke var Beslutningsdygtig vedtoges det mat afholde en extraordinær Generalforsamling d. 24 September d A
Aar 1911 d. 29. Juli Afholdtes Bestyrelsesmøde
følgende blev forhandlet:
Sygekasseinspektoratets Skr. Af 14. Juni 1911 hvori bl.a. foreslaas at Kassen nøjes med at yde 1/4 Medicin til Erfaring vurderes om Kassen kan bære større Udgift - oplæstes
Bestyrelsen vedtog at fastholde Ydelsen af ½ Medicin, eller hvis dette ikke kan tillades, da lade Medicinydelsen bortfalde indtil videre, og det overlades til Kassereren at korrespondere med Sygekasseinspektøren derom.
Ydelsen træder i kraft fra den 1. januar 1912.
Generalforsamlingen afholdtes Søndag d 6 Marts 1921 i Karlebo Forsamlingshus Kl. 2
…..Derefter forelå et Andragende fra Skomager Heitzmann, Brønsholm, om mulig Understøttelse til Udgiften til homøopatisk Læge og Medicin for sin Hustru, da denne ikke har modtaget nogen Sygekassehjælp. Det vedtages at godtgøre Heitzmann hele Beløbet 122Kr. 85 Øre.
Bestyrelsesmøde afholdes Torsdag d. 17. Marts 1921
Den på Generalforsamlingen den 6 Marts, indleverede Ansøgning om Godtgørelse til Skomager Heitzmanns Hustru for homøopatisk Lægebehandling og Medicin - som Generalforsamlingen bevilgede fuldt ud, måtte Bestyrelsen atter tage under Behandling, idet Loven kun tilsteder halv Godtgørelse for Medicinen. Denne blev der sat til 36 Kr. ”
Det er værd at bemærke:
Det er interessant at fru Heitzmann kan få hjælp til homøopatisk lægebehandling og medicin, fordi homøopatisk behandling i 2008 betragtes som alternativ behandling, og derfor ikke er tilskudsberettiget.
Det er også bemærkelsesværdigt at medicintilskuddet har et loft (ordet lov bruges både om Kassens egne vedtægter og om Danmarks love).
Clara Black skriver om Sygekasseinspektoratets hold (11): ”Ogsaa Medicinydelsen er frivillig. 448 Sygekasser ere anerkendte med en Ydelse af helt eller delvist fri Medicin; nu (1. Jan. 1907) er Forholdet det, at helt fri Medicin ydes af 256 Kasser, halv fri Medicin af 200, mellem 2/3 og 4/5 af Medicinudgiften i 53 Kasser, og en mindre — til Dels ganske ubetydelig — Del i 102 Kasser. I alt ydes Medicin i 43 pct. af samtlige Kasser. Sygekasseinspektoratet anbefaler altid at undgaa at paatage sig en Forpligtelse til at udrede hele Medicinudgiften, fordi det saa ofte har vist sig at medføre en uforholdsmæssig stærk Brug af Medicin, medens en Ordning, hvorefter Medlemmerne selv udrede en Del, omend kun en ringe Del af Udgiften, bringer den samlede Medicinudgift (hvad Medicinen koster Kassen og Medlemmerne tilsammen) betydeligt ned under, hvad den udgjorde, da Kassen betalte det hele. ”
Sygepleje:
Inden Brønsholm Sygekasse får lavet en ordning med fri Sygepleje, har Kassen en ordning med de to Sygeplejeforeninger i Karlebo Sogn. Det lykkes kun at lave en overenskomst med Sygeplejeforeningen i Kirkesognet. Hvorfor kassens medlemmer, der bor i Standsognet, bevarer, den oprindelige ordning. For de medlemmer, der bor i Usserød, opgiver Kassen at lave en ordning, fordi Sygeplejen der, er organiseret på en anden måde. (Udtrykkene Strandsognet og Kirkesognet er en administrativ opdeling af Karlebo Sogn). Sagsforløbet:
”Aar 1918 D. 10. Marts Generalforsamling
Det vedtages at yde tilskud til Karlebo Sogns 2 Sygeplejeforeninger med 75 Kr. til hver, under Forudsætning af, at der som hidtil gives Sygekassens Medlemmer Moderation i Betalingen for Sygepleje, der i 1917 har været fastsat til Halvdelen.
Generalforsamlingen afholdtes Marts 1919 i Karlebo Forsamlingshus
Punkt 5. Andragende fra Sygeplejeforeningen et Tilskud af 75 Kr. for hver Forening
Bestyrelsesmøde afholdtes Søndag d. 16 November 1919
Som første Sag på Dagsordenen behandledes en Henvendelse fra Brønsholm og Omegns Sygekasse til Sygeplejeforeningen for Karlebo Kirkesogn og Karlebo Strandsogn, hvori sidstnævnte tilbyder Sygepleje for Sygekassens Medlemmer mod en Godtgørelse af 1 Kr. 50 Øre pr. Medlem pr. År. Forslaget vedtoges enstemmigt af Bestyrelsen.
Det vedtages at afholde Generalforsamling til Afgørelse af dette Spørgsmål på Niverød Kro Søndagen d. 30/11 Kl. 2½ samt vedtaget at avertere om Generalforsamlingen i følgende Blade. Frederiksberg Amts Avis, Nordsjællands Venstreblad samt Socialdemokraten! 1 gang i hvert.
Som Repræsentant for Sygekassen at tiltræde sygeplejeforeningens Bestyrelse valgtes for Strandsognet A. Frederiksen, Sølyst og for Karlebo Kirkesogn V. A. Schousgaard, Avderød.
Søndag den 30 November afholdes Extra-Generalforsamling i Niverød Kro med dagsorden:
Hjemmesygepleje
Da der kun var mødt 17 Medlemmer og Generalforsamlingen således ikke var beslutningsdygtig bebudedes en ny og da afgørende Generalforsamling den 7. December Kl. 2 i Karlebo Forsamlingshus.
Ved foretagen afstemning om Dagsorden vedtoges denne enstemmigt.
Søndag d. 7 December 1919 afholdtes Extra Generalforsamlingen
I Karlebo Forsamlingshus, som var lovlig indvarslet ved Bekendtgørelse i Frederiksborg Amts Avis, Nordsjællands Venstreblad og Socialdemokraten for Nordsjælland.
Forslag om at optage Hjemmesygepleje blandt Kassens Ydelser, for de Medlemmer og deres Børn (Plejebørn) under 15 År som have Ophold I Karlebo Kommune, mod at disse betaler 10 Øre mere månedlig end fortsat i § 11 – 2, der om handler kontingentsatserne. Dette forslag er behandlet og vedtaget ved den extraordinære Generalforsamling som afholdtes d. 30 November 1919.
Under Eventuelt vedtoges det at bemyndige Bestyrelsen til at søge Forhandling med Sygeplejeforeningen i Usserød - om en lignende Overenskomst som den for Karlebo. For de af Sygekassens Medlemmer der er bosatte i Usserød.
Generalforsamling
Afholdtes Søndagen den 7 Marts 1920 I Niverød Kro, Kl 3.
Punkt 7. Da Sygeplejeforeningen bestemt nægtede Samarbejde med mindre Kontingentet blev sat til 2 Kr. pr. Medlem, i stedet for de for vedtagen 1,50 Kr. pr. Medlem besluttede Generalforsamlingen eventuelt at forhøje det Månedlige Kontingent med 5 Øre udover den forud vedtagne Forhøjelse af 10 Øre. Således at Forhøjelsen i alt bliver 15 Øre pr. Medlem. Med tilbagevirkende kraft fra 1. Januar 1919.
PS
På Generalforsamlingen vedtoges det - at dersom den indledende Ordning med Sygeplejeforeningen ikke går i Orden - (med den nye kontingentforhøjelse) - med Sygekasseinspektoratet, da at yde Sygeplejeforeningen 75 Kr. for Året 1920, mod at Medlemmerne, som hidtil, nyder Sygepleje for halv Betaling. (Læg mærke til at Sygekasseinspektoratet er øverste myndighed).
Bestyrelsesmøde Afholdtes Søndagen den 30 April 1920
Det vedtages at afholde Extra Generalforsamling I Karlebo Forsamlingshus. Fredag d. 7. Maj med endelig Vedtagelse eller Forkastelse af Samarbejde med Kirkesognets Sygeplejeforening, idet Sygeplejeforeningen for Strandsognet har trukket sig tilbage fra det Forslag der Vedtoges på Generalforsamlingen den 7. Marts d. Å.
Extra Bestyrelsesmøde.
Afholdtes Tirsdag den 21 December 1920 Kl. 7, hos Læge Funch angående Samarbejdet med Usserød-Medlemmerne og Hørsholm Sygeplejeforening. Da Hørsholm Sygekasse imidlertid tænker på at løse sig fra Sygeplejeforeningen og selv holde en Sygeplejerske og da ikke ville være uvillig til at tage mod Usserød-Medlemmerne, vedtages det at stille Sagen i Bero.
Sygeplejeforeninger:
Avisudklippene rummer flere overraskende oplysninger, bringes i fuld længde.
Frederiksborg Amts Avis 23. 3 1915
Karlebo Sogns Sygeplejeforening
Medlemmer i Standsognet Indbydes til Møde i Niverød Kro Tirsdag den 26. Marts Kl. 7½ om oprettelse af en Sygepleje forening for Strandsognet. Efter mødet afholdes Generalforsamling med Vedtagelse af Love og Valg af Bestyrelse.
Bestyrelsesmedlemmerne
I Strandsognet
Frederiksborg Amts Avis 26.2. 1921 Karlebo.
Karlebo Strandsogns Sygeplejeforening
Afholdt forleden i Niverød Kro en meget vellykket Fest med Koncert, Tableau, Pakkefest og Bal. Festen mødtes med megen velvillighed. Af Pakker indkom 80 i alt, der under megen munterhed blev auktioneret bort til ret gode Priser. Omtrent al Asjistance var gratis. Festen gav et godt Overskud til Foreningens slunkne Kasse. Der herskede hele Aftenen en hjertelig og fornøjet Stemning over det hele.
Frederiksborg Amts Avis d. 5. Marts 1921 Karlebo.
Kirkesognets Sygeplejeforening
Sygeplejersken har i 1920 plejet 122 Personer, 32 mænd, 61 kvinder, 21 børn og været ud i 32 Døgn, 70 Dage, 32 halve Dage; 12 kvarte Dage, vaaget 75 Nætter 958 korte Besøg, deraf 438 Massage.
Frederiksborg Amts Avis d. 2. Marts 1921 Karlebo.
Karlebo Kirkesogns Sygeplejeforening
Afholdt Generalforsamling i Karlebo Privatskole i Fredags. Formanden Chr. Jørgensen, bød velkommen og Sognefoged R. Rasmussen, Gunderød, dirigerede. Formanden aflagde Beretning og fremlagde Regnskabet, som balancerede med 2503 Kr. 17 Øre med en Kassebeholdning af 433 Kr. 88 Øre. Regnskabet godkendtes. Sygeplejersken har i Aarets løb besøgt 122 Personer og haft 958 korte Besøg.
Derefter foretoges Valg af Bestyrelse; efter Tur afgik Hans Andersen, Kirkelte, Hans Jensen, Karlebo, Fru Andersen, Auderød, og Ole Jørgensen, Gunderød. De tre førstnævnte ønskede ikke Genvalg; Ole Jørgensen genvalgtes (og er senere genvalgt til Formand); nyvalgt blev Købmand H. P. Hansen Karlebo, Fru Kirstine Andersen, Kirkelte og Parcl. Laurits Andersen, Auderød, sidstnævnte som Repræsentant for Brønsholm Sygekasse. Som Suppleant valgtes Sognefoged Rasmus Rasmussen, Gunderød.
Formanden bragte en Tak for hendes store og opofrende Arbejde, ikke mindst i hans eget Hjem, men takkede også på Beboernes vegne. Derefter bragte Sognefoged Rasmus Rasmussen en Tak for, hvad hun havde været for hans Hjem i det sidste Aar. Lehnsgaard, Auderød takkede Formanden for hans Arbejde for Foreningen.
Efter Generalforsamlingen serverede Sygeplejersken Kaffe for hele Forsamlingen.
Frederiksborg Amts Avis d. 26. Juni 1921 Karlebo.
Karlebo Kirkesognets Sygeplejeforening har givet Sygeplejersken sommerferie fra 1. Juli til 1. August. For Ferietiden er der truffet den Ordning med Strandsognets Sygeplejeforening, at denne Forenings Sygeplejerske fungerer i Foreningen, naar der derom rettes henvendelse til Stationsforstander Husted, Nivaa.
Tandlægehjælp
Hjælp til tandpleje blev indført i 1917. Hetmar skriver i beretningen fra 1922, at årsagen til ydelsen ophører, er tandlægernes grådighed. Af Forhandlingsprotokollen 1895 – 1925 fremgår tillige, at tandlægernes organisering er overraskende og formanden fra de Forenede Sjællandske Sygekasser har medvirket i forhandlingerne
”Bestyrelsesmøde afholdtes Mandag den 13 Februar 1922 Kl 7 ½ i Brønsholm.
Der forelå svar fra Tandlægeforeningen om arbejde for Sygekassemedlemmer:
Svaret gik ud på at Sygekassen kan indgå på Kontaktforhold med samtlige Tandlæger i Hillerød og Helsingør. Men ikke med Tandlæger i Hørsholm. Da disse ikke er Medlem af Tandlægeforeningen.
Da de nødvendige Kontrakter endnu ikke er kommet Bestyrelsen i Hænde fra Joh. Sørensen Udby kunde da ikke tages Beslutning om Tidspunktet for Kontraktforholdets Begyndelse.
Hvis man skulle have hjælp, skulle man være syg og have papirerne i orden.
I hele perioden er der mange foranstaltninger, som skulle hindre udbetaling af uberettiget hjælp.
Den 3. september 1910 skriver Sygekasse inspektoratet bl.a. ” Det henstilles fra Bestyrelsens Side at indføre en effektiv Kontrol med de, saaledes at al Misbrug, hvad Sygedagenes store Antal kan tyde paa, forhindres.
Naar ovennævnte forhold er ordnede, bedes det meddelt hertil.”
Den 25. september beslutter bestyrelsen at svare:
” Ad 4. Bestyrelsen har efter Inspektoratets Ønske besluttet ved første Generalforsamling at vælge de fornødne Tilsynshavende til en skrappere Kontrol med Sygemeldte Medlemmer.” (6)
I 1916 får Kassen for første gang en forretningsgang, som bestyrelsen beslutter på sit konstituerende møde den 19. marts 1916 står bl.a.
”Bestyrelsesmedlemmer og Suppleanter ere pligtige at kontrollere sygemeldte Mænd i deres Kreds; og deres Hustruer for saa vidt de ere Medlemmer, - ere pligtige at kontrollere sygemeldte kvinder, særlig Barselskvinder, efter Tilsigelse fra Kassereren.
For Barselskvindernes vedkommende maa kontrollen straks meddeles til Kassereren skriftligt, med paaført Dato for Dagen hvor Kontrollen har fundet Sted og med Anmærkning om, hvorvidt Patienten er befundet sengeliggende, eller oppe."
Formuleringerne er ikke ændret, da bestyrelsen beslutter en ny forretningsorden på sit konstituerende Bestyrelsesmøde d. 13. April 1919. Derimod er tilføjet:
”Alle Kontrolbesøg skal indføres i den til Bestyrelsesmedlemmerne udleverede Kontrolbog, med påført Medlemsnummer og Dato for Kontrollen.”
Derudover optræder valg af personer til sygekontrol og voldgiftsmænd på de ordinære generalforsamlinger. Hvilken funktion disse mennesker har klarlægges ikke af kildematerialet.
Eksempler:
År 1913 Generalforsamling
Voldgiftsmedlemmer Chr. Reimers, Ole Hansen, Hans Jensen
Til sygekontrol: Ludvig Jensen, Julius Andersen.
Generalforsamling 1914
Til Voldgiftsmedlemmer genvælges Chr. Reimers, Ole Hansen og Hans Jensen
Til Fanebærere genvælges Chr. Krop og N. Jørgensen
Til Sygekontrol genvalgtes: Ludvig Jensen og Julius Andersen og valgtes
N. Jørgensen.
Søndag den 12 Marts 1915 afholdtes ordinær Generalforsamling i Husmandsforeningens Forsamlingshus i Karlebo.
Punkt 3. (Valg af tillidsmænd)
Til Voldgiftsmedlemmer genvalgtes O. Hansen, H. Jensen og Chr. Reimers.
Til Vurderingsmænd genvalgtes J. Jensen og H. Hansen
Udvalgte sager:
”1912 Generalforsamling
Det vedtages at henvende sig til Læge Jensen Hillerød angaaende No 566 da det ved Kontrol har vist at Medlemmet til dels har passet sin Gerning.
Bestyrelsesmøde
Afholdtes Onsdag den 20 April i Brønsholm Kl 7.
….Dernæst behandles en sag angående Medlem J. P. S., X-rød, der havde hævet for stor Sygehjælp. J. P. Sørensen var hjemkommen fra Sygehusophold d. 12 Marts, efter 8 Dages Forløb udførte han fuldt Markarbejde hjemme, men meldte sig først som rask hos lægen den 30.
Efter den stedlige kontrol var har meldt uberettiget til Sygehjælp fra den 19. Marts
Det vedtoges enstemmigt af de nærværende at afkræve de for meget modtagne 12 Kr 10 Øre under Henvisning til Vedtægtens Paragraf 11 Stk. 3 Siste Punktum.”
Det kunne man ikke få !
Extra Generalforsamling, Afholdtes Søndagen d. 11. September 1921 i Niverød Kro Kl 2½
Punkt 3. Hans …., Usserød Klædefabrik, forespurgte om og hvad hjælp han kunne påregne under tilfældet når han har sin kunstige Haand til Reparation og derfor må gå arbejdsløs 14 Dage á 3 uger. Bestyrelsen pålagdes, hos Sygekasseinspektoratet at indhentede de fornødne Oplysninger. (Se neden)
Mødet Hævet
På Forespørgsel hos Sygekasse inspektoratet om dette Spørgsmål, blev givet det Svar: At Nævnte Hans .. har en gang for alle modtaget den Hjælp kan kunne tilkomme. Og kunne derfor ikke i Betraktning oftere for denne Skade.
Sygekasseinspektoratet:
Clara Black (11) skriver, at lægeudgiften i Danmarks anerkendte sygekasser er steget voldsomt. Hun angiver, en af årsagerne er, at medlemmerne går mere til lægen. Det kalder hun misbrug og fortsætter:
”Lægeudgiften har saaledes i de senere Aar slugt langt mere end Statstilskuddet. Hvor dette mere er kommet fra. For at dæmme op mod denne farlige Udvikling har Sygekasseinspektoratet i de senere Aar i ethvert Tilfælde, hvor de aarlige Regnskaber have vist en uforholdsmæssig stor Lægeudgift pr. Medlem, forlangt indført følgende Ordning: Hver Gang et Medlem ønsker Lægehjælp, maa Vedkommende hos et Medlem af Kassens Bestyrelse, en Kredsformand eller lign. afhente en Sygeseddel, som betales med et bestemt, i Vedtægten fastsat, mindre Beløb, der som Regel ansættes noget lavere ved en Konsultation end ved et Besøg i den syges Hjem. Beløbets Størrelse er varierende: det drejer sig som Regel om 15, 25, 30, 50 Øre, det kan gaa op til 1 Kr., mere er det kun i ganske enkelte Tilfælde, hvor særlige Forhold gøre sig gældende. Kassen betaler kun Lægen for de Besøg eller de Konsultationer, til hvilke der har været afhentet Sygeseddel. Mange Kasser ere, som sagt, tvungne ind paa denne Ordning; men der er ogsaa mange, som frivilligt have indført den, fordi den har vist sig overordentlig vel egnet til at drive Lægeudgiften ned. Den gør en Ende paa det unødvendige Lægebrug, det der kun finder Sted, fordi det ikke for Medlemmet selv repræsenterer nogen direkte Udgift. Naar Medlemmerne betale for Sygesedlerne, blive de mere interesserede i at holde Lægeudgiften nede; deres udgiften nede; deres Interesser blive mere direkte solidariske med Kassens. Det har vist sig" muligt gennem denne Forholdsregel at formindske Lægeudgiftenen dog betydeligt. Det maa endnu bemærkes, at det kun er Betalingen for Sygesedler, der er ny eller dog kun i Færd med at trænge igennem; selve Brugen af Sygesedler som Kontrolmiddel forudsættes indført i alle anerkendte Sygekasser paa Landet; i Byerne er Kontrollen som Regel ordnet paa anden Maade. Ved sit sidste Møde i Maj Maaned d. A. udtalte Nævnet næsten enstemmigt sin Tilslutning til Sygekasseinspektoratets Fremgangsmaade paa dette Punkt.”
Clara Black skriver om det gennemsnitlige antal sygedage pr. medlem: ”Tallene ere svingende fra Aar til Aar; men igennem Svingningerne gaar der en umiskendelig Tendens mod mindre Sygelighed. Grunden hertil er sandsynligvis sammensat af flere forskellige Faktorer, som f. Eks. den i al Almindelighed forbedrede Hygiejne, den større Brug af Sygehusene, hvor en mere rationel Behandling hurtigere gør Ende paa Sygdommen. Hovedaarsagen er dog formentlig den bedre organiserede Kontrol fra Sygekassernes Side; der kan i saa Henseende peges paa de senere Aars Indførelse af Sygesedler som Kontrolmiddel og den lejlighedsvise Indførelse af Betaling herfor.”
(De beregninger, som Clara Black refererer til bruger sætter antallet dage, der er udbetalt pengehjælp til medlemmerne = medlemmernes sygedage. Hun skriver selv, at de beregnede gennemsnitlige antal sygedage er mindre end de reelle, idet ikke alle medlemmer var berettiget til pengehjælp (de 15 – 18 årige)).
Tanker om ydelser i øvrigt?
Generalforsamling 1914
Fra Læge Møller forelaa en Skrivelse angaaende Behandling med Røntgen Fotografi på Usserød Sygehus og ønskede at høre Generalforsamlingens Stilling til denne sag. Det vedtoges at nedsætte et Udvalg bestaaende af H.P. Petersen og Hans Hansen begge af Usserød til nærmere at forhandle med Læge Møller.
opdateret 21-01-09
