Ved Adskillelsen af Syge- og Begravelseskassen d. 1. Juli 1894 tildeltes Begravelseskassen 7409 Kr. 58 Øre og Sygekassen Resten 2882 Kr. 56 Øre, og ved, Adskillelsen af Sygekassen i en anerkendt og en ikke anerkendt Kasse tillagdes den ikke anerkendte gamle Sygekasse 885 Kr. 03 Øre og den anerkendte Kasse 1997 Kr. 33 Øre, endvidere tillagdes sidstnævnte Kasse et Legat, stort 1319 Kr. 04 Øre, skænket af Fru HAGE, Nivaa, med 12 aarlige Rater á 100 Kr.”
Sådan skriver J. P. Hetmar i et lille hefte, der udgives i anledning af Kassernes 60årsjubilæum (3). Hetmar er kasserer for Brønsholm Syge- og Begravelseskasser, I 1922 er Hetmar en af hovedtalerne ved festen, der holdes i anledning af Kassernes 70årsjubilæum. Talen (4) er en forkortet og opdateret udgave af heftet. Hetmar fortsætter:
”Siden da har Sygekasserne baaret sig ganske fortrinligt. Den anerkendte Sygekasse, som den 1. Septbr. 1894 ejede 1997 Kr. 53 Øre eller ca. 8 Kr. 97 Øre pr. Medlem, ejer nu, d. 30. Juni 1912, 10 487 Kr. 61 Øre eller 40 Kr. 49 Øre pr. Medlem. Endvidere er Fru Hages Legat vokset fra 1319 Kr. 53 Øre til 1608 Kr. 03 Øre. Den anerkendte Kasse ejede D. 31 December 1921 16068 Kr endvidere Fru Hages Legat som er vokset til 2082 Kr 54 Øre i alt 18151 Kr – hvilket er ca. 28 Kr pr Medlem.
Der er kun en Kasse i Frederiksborg Amt som udviser en bedre status end vor og dette er Nivaagaards.
Gennemsnits Formuen i Frdb. Amt Sygekasser er efter Beretningen fra d. f. sjælandske Sygekasser for Aaret 1921, ca. 9 Kr. 23 Øre pr Medlem.
Den gamle Sygekasse, som d. 1. Septbr. 1894 ejede 885 Kr. 03 Øre eller 8 Kr. 05 Øre pr. Medlem, ejer nu 1663 Kr. 24 Øre eller 83 Kr. 16 Øre pr. Medlem. ”Den gamle Sygekasse tæller nu (1922) kun 5 Medlemmer, idet der ingen tilgang er til denne Kasse og den ejer nu 2210 Kr 10 Øre.”
”Derimod har Begravelseskassen paa Grund af Medlemmernes høje Alder og dermed følgende større Dødelighed haft vanskeligere ved at klare sig, hvorfor man ogsaa blev nødsaget til at forhøje Bidraget, hvilket skete samtidig med, at Kassens Risiko genforsikredes.
Genforsikringen opnaaedes d. 1. Juli 1900, men da Præmien til Genforsikringen var beregnet til 7 Kr. 94 Øre aarlig for 100 Kr. Hjælp, besluttedes det, at Kassen selv overtog Risikoen for saa mange af de ældste Medlemmer, som dens Formue kunde dække og at genforsikre Resten, hvorved opnaaedes at faa genforsikret for en Præmie af 6 Kr. 93 Øre for 100 Kr. Hjælp og 3 Kr. 32 Øre for 60 Kr. Hjælp.
Desværre kunde Formuen kun strække til at dække Risikoen for de Medlemmer, som var 80 Aar og derover, thi af saadanne fandtes ved Genforsikringen 21 med en tegnet Hjælp af 60 Kr., altsaa en Risiko af 1260 Kroner og 40 Medlemmer á 100 Kr. Hjælp, altsaa en Risiko af 4000 Kr., ialt en Risiko af 6260 Kr., og da Kassen dengang ejede 5405 Kr. 91 Øre, nøjedes man Med at holde disse 61 Medlemmer udenfor Genforsikringen og forsikrede Resten. Siden Genforsikringen tegnedes, har ogsaa denne Kasse haft Fremgang.
I 1900, hvoraf kun 2det Halvaar var genforsikret og hvor der maatte betales Indskud for 343 Medlemmer, var der intet Overskud, men i 1901 var Fremgangen 265 Kr. 16 Øre, og da Kassen ved sin 50-aarige Bestaaen ejede en Formue af 5028 Kr. 78 øre, medens Risikoen for de uforsikrede var 366O Kr. - deres Tal var d. 30. Juni 1902 11 á 60 Kr. og 30 á 100 Kr. Hjælp -, var Status allerede forbedret.
Genforsikringen vedligeholdtes for begge Afdelinger til Udgangen af 1910, fra hvilken Tid Kassen overtog alle til 100 Kr. tegnede Medlemmer for egen Risiko, medens Medlemmer á 60 Kr. Hjælp vedblivende holdtes genforsikrede.
Kassens Risiko for uforsikrede var den 30. Juni 1912 2 Medl. á 60 Kr. og 32 Medl. á 100 Kr., altsaa i alt 3320 Kr., medens den ejer 3654 Kr. 95 Øre eller 30 Kr. 71 Øre pr. Medlem; til Sammenligning anføres, at Formuen pr. Medl. var 12 Kr. 31 Øre den 31. December 1894.”
Det betyder man har haft 2 sygekasser og 2 begravelseskasser i 1895.
De regnskaber, som Kasserne udgiver i anledning af de to jubilæer, viser Selskabets samlede regnskab for de første 60 år og de første 70 år. Der er tale om akkumulerede regnskaber, hvor Selskabets oprindelige struktur er regnskabernes grundform. Det betyder, at udviklingen fra 1895 til 1922 ikke kan skilles ud. Ligesom man ikke kan adskille de forskellige kasser fra hinanden. Det springer i øjnene, at der på den ene side er en post kaldet renter af obligationer, og der på den anden side mangler en post, der angiver obligationsbeholdningens størrelse. Den mening, det giver at analysere de to regnskaber, er en anden end en traditionel regnskabsmæssig.
Så sent som i 1910 behandler den anerkendte Sygekasse en skrivelse fra Sygekasseinspektoratet (6)
”Aar 1910 d. 25 September
Afholdtes Bestyrelsesmøde hvortil samtlige Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer vare indvarslede og undertegnede vare nærværende: følgende blev forhandlet:
Fra Sygekasseinspektoratet forelaa følgende Skrivelse dateret d. 3. September 1910.
Efter under 22’ fosige Ulaaned at have ladet foretage en lokal Revision af Kassens regnskaber skal Inspektoratet herved - nært efter at anerkende den Orden og Akkuratesse, hvormed Regnskabet er ført - følgende til Efterretning.
Obligationer bedes ordnede saaledes, at de alle lyde på paa den respektive Kasses Navn, hvad ikke er Tilfældet for Tiden.
Legatregnskabets Indtægter og Udgifter (jfr. Vedtægtens § 23) bør fremtidigt optages i Kasseregnskabet paa de aarlige Regnskaber hertil.
Kassernes Regnskaber ønskes fremtidigt - i Lighed med hvad der søges indført i andre større Kasser - revideret efter hvert Halvaars Forløb og Paategning herom indført i Hovedbøgerne af Revisorerne.
Det henstilles fra Bestyrelsens Side at indføre en effektiv Kontrol med de, saaledes at al Misbrug, hvad Sygedagenes store Antal kan tyde paa, forhindres
Naar ovennævnte forhold er ordnede, bedes det meddelt hertil.
Hertil vedtages det at svare:
ad 1. Da kassernes Obligationer alle lyde paa Brønsholm Syge kasse, har Bestyrelsen vedtaget at den anerkendte Kasse alle nu i Eje værende, Obligationer fra December Termin 1910 at regne.
Ad 2. Inspektoratets Ønske om at Fru Hages Legat Indtægt og Udgift fremtidigt optages i det Kasseregnskab som skal indsendes, skal blive iagttaget. – Dog synes det nuværende Skema at mangle Plads til disse Noteringer særlig for Udgifternes Vedkommende idet der skal til 2 Noter. 1 for Udgifter og 1 for uhævede Renter da det vel ikke gaar an at sammenblande Legatets hævede eller uhævede Renter med Kassens Øvrige Renter.
Legatets Regnskab skal jo i Henhold til Vedtægtens § 23 føres særskilt.
Kunde Legatregnskabets Notitser ikke føres paa Pladsen til særlige Bemærkninger under Henvisning dertil.
Ad 3. Kassernes regnskaber vil fremtidig blive revideret halvaarsvis.
Ad 4. Bestyrelsen har efter Inspektoratets Ønske besluttet ved første Generalforsamling at vælge de fornødne Tilsynshavende til en skrappere Kontrol med Sygemeldte Medlemmer.
Aar 1910 den 11 December
Afholdtes extra Generalforsamling hvortil der var indvarslet Bekendtgørelse i Hørsholm Avis 3 gange og hvortil Bestyrelsen og Revisorer vare skriftlige indbudte, af Bestyrelsen vare undertegnede mødte, følgende blev forhandlet
Med Henhold til Sygekasse Inspektoratets Skrivelse af 15 Oktober 1910 vedtoges at svare nedstaaende hvortil Inspektoratets Tilladelse forventes
Da der i Sygekassens Bøger findes en Fortegnelse over hvilke Obligationer der tilhører de respektive Kasser og saavel Formanden som Næstformanden desuden fører Kopi deraf, som er i deres Værge, har Generalforsamlingen vedtaget, at hver Kasse beholde sine nu eje værende Obligationer som yderligere Betryggelse vil blive paaført den Kasses Navn som De tilhører.
Det vedtoges i Henhold til modtagne skrivelse fra Genforsikringen af Begravelseskassernes Risiko at udmelde Begravelseskasse IIV af genforsikringen fra Nytaar 1911 at regne paa Betingelse af at Kasse i og II bliver i Genforsikringen uden Forhøjelse ad den Nuværende Præmie i hvert Fald til Aaret 1915
Mødet hævet”
Ovenstående er den eneste kontrovers mellem Selskabet og Sygekasseinspektoratet som fremgår af kildematerialet.
Baggrunden for brevvekslingen kan findes i sygekasselovens § 29, hvor der bl.a. står:
”I anerkendte Sygekasser kan der gives Adgang til særskilt Sikring af anden Hjælp end den ved Nærværende Lov foreskrevne, saasom Begravelseshjælp og Alderdomsunderstøttelse eller Hjælp til Personer, der ere vedvarende arbejdsudygtige.
Bestemmelserne herom optages i en særskilt Vedtægt, hvoraf et Eksemplar tilstilles Sygekasseinspektøren, ligesom der gøres Meddelelse til ham om enhver Forandring i denne.
Sygekasseinspektøren skal til enhver Tid have Adgang til at gøre sig bekendt med Kassernes Virksomhed i den heromhandlede henseende samt de paagældende Midlers status. I øvrigt komme nærværende Lovs Bestemmelser om anerkendte Sygekasser ikke til anvendelse paa Sikring af Hjælp af den angivne Art.”
Samme lovs
Ӥ 26.
Sygekassernes Regnskabsaar regnes fra den 1ste Januar til den 31te December. Inden en af Indenrigsministeren nærmere fastsat Frist indsende Kasserne til Sygekasseinspektøren behørig revideret Regnskab og Beretning for det forløbne Aar, affattede paa den af bemeldte Minister foreskrevne Maade.
§ 27.
Sygekasseinspektøren gennemgaar de fra Kasserne indsendte Aarsregnskaber og fører i det hele Tilsyn med de anerkendte Sygekasser, ligesom er dem behjælpelig med fornøden Oplysning og Vejledning og yder sin bistand ved Oprettelse af ny Kasser, han skal til enhver Tid have Adgang til at gøre sig bekendt med Kassernes Bøger, Regnskaber og hele Virksomhed.
Inspektøren afgiver hvert Aar Beretning til Indenrigsministeren om de anerkendte Kassers Virksomhed. Et Uddrag heraf bliver at offentliggøre paa den af Indenrigsministeren foreskrevne Maade…..”
Sygekasseinspektøren har ikke alene udarbejdet de beretninger, som er omtalt i § 27 men også i konkrete ”strategier” på forskellige delområder.
Eksempler:
Clara Black har som sekretær for sygekasseinspektøren begge dele inde på livet. Og måske har hun en forklaring på en særlig indtægtskilde. Først omtalt som kommunetilskud fra Karlebo kr. 160,00 i 1912. I 1922 findes posten Kommunetilskud, som nu er kr. 1605,80. Der kan være tale om at flere kommuner yder tilskud til Kasserne i 1922. Hvilket kan være tilfældet, når man tager i betragtning, at den anerkendte Sygekasse har medlemmer spredt over flere kommuner.
Materialet fra Brønsholm rummer ingen angivelser, hvorfor man får tilskuddet. Imidlertid skriver Cand. Mag. Clara Black i artiklen Sygekasseloven 1892 – 1907 (11): ” maa bemærkes, at den som Indtægtspost mange Gange kan være yderst tvivlsom, da det ikke sjældent er ordnet saaledes mellem Sygekassens Bestyrelse og Kommunen, at denne sidste yder et direkte Pengebeløb mod til Gengæld at være fri for at yde Frikørsel til Medlemmerne, hvilken Kørsel da maa betales af Kassen selv; og det er meget vanskeligt af Regnskaberne at se, om det opførte Kommunetilskud er en saadan Frikøbssum eller et virkeligt Tilskud.”
Clara Black refererer til sygekasselovens § 13, hvor i der bl.a. står: ”De Medlemmer af anerkendte Sygekasser som bo på Landet, og som ikke fik Holde heste og Vogn, ere berettigede til af den Kommune, hvori pågældende bor, for Selv samt deres børn under 15 Aar, for saa, vidt de ere i Hjemmet, at forlange Befordring afgiven til Afhentelse af den af Sygekassen benyttede Læge eller Jordemoder eller til Indenfor Lægedistriktets Grænser liggende Sygehus. Denne Befordring ydes frit for en Længde af indtil 1½ Mil fra den syges Bopæl frem og lige saa langt tilbage”
Clara Black skriver videre: ” Overskud af Fester have Landsygekasserne slet ikke saa lille en Indtægt, og de regne ofte paa den for henimod Regnskabsaarets Slutning at hindre en alt for stor Ebbe i Beholdningerne. Sygekasseinspektøren har nemlig haft det Princip aldrig at modtage et Regnskab, som udviste, at Kassens Gæld ved Aarets Udgang var større end dens Reservefond, uden uopholdeligt at forlange denne Underbalance dækket ved Ekstraligning paa Medlemmerne, selv om det Kassen tilkommende Statstilskud mange Gange overgik det udækkede Beløb. Statstilskuddet er ikke blevet udbetalt, før Inspektoratet har faaet Meddelelse om, at den forlangte Ekstraligning var foretagen. Sygekasseinspektøren har tillagt denne Forholdsregel stor Betydning som det sikreste Middel til at tvinge Kasserne til at holde sig solvente til enhver Tid af Aaret.”
Overskud af fester er netop en post som fremgår af de to regnskaber.
