Da jeg støder på fane og dirigentklokke fra Brønsholm Sygeforening, begynder jeg at søge viden om foreningen. Inskriptionen på klokken viser, at året 1952 var året, hvor foreningen holder sit 100 års jubilæum. Relativt hurtigt står det klart, at genstandene har forbindelse til Brønsholm Sygekasse. At kassen er stiftet så tidligt og ”på landet” gør mig nysgerrig. Jeg har jo læst: ”Omkring 1860 blev de første sygekasser oprettet af små lokale foreninger, der gennem medlemskontingent skule sikre hjælp til læge, medicin og hospitalsophold i sygdomstilfælde. Sygekasserne overtog derved den hjælp, de enkelte håndværkerlaug hidtil havde ydet sine medlemmer ved sygdom og dødsfald. Denne hjælp ophørte, da laugene forsvandt med næringslovens ikrafttræden i 1862. Som et levn fra Laugstiden blev sygekassen ofte tilknyttet bestemte fag eller en særlig stor arbejdsplads. Da fagforeningerne kom til i 1880-erne, blev der knyttet sygekasser til mange af dem.”(Sygeplejens udvikling og kulturhistoriske baggrund af Inger Gøtzsche og Karen Nygaard (8)). Det gør Brønsholm Sygekasse til en de ældste i Danmark oven i købet en usædvanlig en.
Det undrer mig, at Kassens historie ikke er skrevet. Kassen er en offentlig virksomhed. Hvad der også undrer mig er, at hovedparten af kassens arkivalier befinder sig på Landsarkivet for Sjælland og ikke på Fredensborg (Kommunes) Lokalhistoriske Arkiv. Kassen er en kommunal virksomhed.
Sporerne efter Brønsholm Sygekasse får mig til at tænke på oprydninger i forbindelse med flytninger eller dødsfald. Situationer, hvor jeg har haft noget i hånden, der er for godt til at smide ud og ikke passer ind i interiøret. Hvad gør man så? Nogle vælger at aflevere det til et arkiv. Materialet på arkiverne er ufuldstændigt.
De arkiver jeg kommer på er hverken støvede eller kedelige, men fyldt med mennesker som giver en kundebetjening, der kan gøre enhver privat erhvervsdrivende misundelig. En stor del af materialet kan imidlertid ikke lånes med hjem og studeres som en biblioteksbog. Det er overordentlig tidskrævende at arbejde med fx en håndskreven protokol på digitale fotos. Selvom håndskrifterne til tider er vanskelige at læse, opnår jeg en følelse af, at lære menneskene bag nærmere at kende.
Der er forunderlige ting i kilderne fx at medlemmerne kunne låne apparater til at kurere eller lindre deres sygdomme. Dette og meget mere vil fører for vidt, at undersøge nu. Denne undersøgelse er der afgrænset til det som er og bliver til Brønsholm statsanerkendte Sygekasse.
Det er en i gangværende undersøgelse af en af Danmark ældste sygekasser.
• Hver periode bliver skrevet over samme skabelon. Hvis der i en periode ikke er oplysninger om fx medlemstallet, vil det ikke blive nævnt. Interessant materiale, som ikke passer ind i skabelonen, vil få særlige afsnit.
• Kilderne vil blive kommenteret og fremgå af afsnittet henvisninger.
• Såfremt et indlæg opdateres, vil dette fremgå.
• Efterlysninger af informations- og billedmateriale bringes sidst i indlæggene.
• Er du interesseret i at deltage i arbejdet, så skriv!
• Det er samtidig et forsøg med bloggen som form for offentliggørelse. Den gratis form er valgt, fordi antallet af læsere af lokalhistorisk stof, traditionelt er lavt. De forskellige perioder vil få tildelt et kapitel indlæggene i kapitlet vil blive nummeret. Derved er det muligt, at læse stoffet i rækkefølge.
